3 români au primit o ipotecă într-o fermă din Danemarca în locul salariilor. Propietarul fermei, fostul lor patron, le datoreaza în urma unui proces îndelungat, salarii în valoare de 500.000 de coroane daneze

0
299

Rumænere får pant i omstridt slikgrossists gård. Den store slikgrossist David Yüksel har stadig ikke efterbetalt en halv million kroner til rumænske arbejdere, selvom han er dømt til det. Nu har fogeden været forbi hans ejendom.

En gård vurderet til 7,1 millioner kroner på Harløsevej i Hillerød. Det har tre rumænske slikarbejdere nu fået pant i. Det fremgår af udskrifter fra Tinglysningsretten, som Fagbladet 3F har set.

Østarbejderne har fået pant i gården, fordi deres tidligere chef og medejer af ejendommen personligt skylder dem pengene efter lønsnyd. Det drejer sig om en af Danmarks største slikgrossister, David Yüksel.

De rumænske slikarbejdere har fået tinglyst pant i ejendommen for i alt 521.140 kroner med det formål at få sikkerhed for deres tilgodehavende hos David Yüksel.

Det er fagforeningerne 3F Frederiksborg og HK København, som har rejst retssagen og pudset fogeden på slikgrossisten.

  • Vores medlemmer er blevet udnyttet på groveste vis, og vi er tilfredse med, at de nu har fået udlæg i arbejdsgiverens gård. Det er en sej kamp at sikre, at medlemmerne får den løn, de er blevet snydt for. Vi er oppe imod en arbejdsgiver, der ved, hvordan man kan forhale processen med at betale sin gæld. Reglerne burde strammes, så det ikke kunne lade sig gøre. Vi stopper ikke, før vores medlemmer har fået deres betaling, siger Elaine Larsen, faglig sekretær hos 3F Frederiksborg.

I maj 2016 dømte Københavns Byret David Yüksel personligt og tre relaterede selskaber til at betale i alt godt 714.000 kroner til seks rumænere. FOTO: Joachim Rode
mai mult la :  fagbladet3f.dk

Lasă un răspuns