7 hoti români în lacrimi la tribunalul din Horsens „Sa vina consulu’ sa ne scape”. Judecatorul le-a refuzat rugamintea

0
19

– Alle syv anholdte rumænere – fire kvinder og tre mænd – blev onsdag ved et grundlovsforhør i Retten i Horsens varetægtsfængslet foreløbig fire uger frem til 11. marts.

De er mistænkt for at være identiske med den gruppe af udenlandsk herkomst, som tirsdag kl. 16.35 slog til mod Guldsmed Gindeberg, Graven 6 i Horsens.

AR-150219836.jpg&Maxw=610&Maxh=343&imageVersion=16by9

Her var en ekspedient alene på arbejde, da de kom ind i butikken og skabte forvirring ved bl.a. at spørge efter nogle øreringe. Kort efter havde de snuppet seks armbånd og en halskæde til en samlet værdi af 105.200 kr. fra en pengeskab i baglokalet, hvorefter de forsvandt.

De blev inden for en time alle anholdt på henholdsvis en p-plads og i et skovstykke ved Kirkebyvej/Viborgvej i Hornstrup nord for Vejle.

LÆS OGSÅ: Syv rumænere anholdt i Vejle efter tricktyveri mod guldsmed i Horsens

Måtte ikke tale sammen
Forhøret bar præg af, at pladsen var trang i det lille lokale A, hvor alle de syv blev placeret på en stolerække med betjente mellem sig. Det var vigtigt for politiet, at de sigtede ikke talte sammen og afstemte forklaringer, hvilket flere gange måtte indskærpes meget bestemt over for dem.

Ingen af de syv ville udtale sig, men gennem deres forsvarere gjorde de klart, at de alle nægter at have noget med tyveriet at gøre.

Én af kvinderne brød ud i gråd, da det gik op for hende, at hun ikke kommer til at se de seks andre, før de mødes igen om fire uger, mens en mand forlangte at vende sagen med den rumænske konsul i Danmark. Det fik han ikke lov til.

De syv ankede dommerens afgørelse om varetægtsfængsling til Landsretten, som tager stilling i sagen torsdag.

http://hsfo.dk/article/20150211/ARTIKLER/150219836

Lasă un răspuns