AC/DC benægter rumænsk koncertrygte

0
324

Ifølge AC/DC vil det være en dårlig idé for fans at booke et fly til Rumænien, hvor bandet ifølge arrangørerne skal spille på Bucharest Rock Arena Festival.

De australske rock ‘n’ rollere, der optræder i en udsolgt Parken den 19. juni, har beskyldt den rumænske festival for falsk reklame.

De fandt deres navn øverst på plakaten for musikfesten, der foregår den 30.-31. maj. Det selv om billetsalget har været i gang et stykke tid.

„AC/DC fans skal fremover gå ind på vores website, hvis de vil se, hvor vi spiller koncerter,” foreslår gruppen i en pressemeddelelse.

I dag skriver flere medier imidlertid, at festivalen er blevet aflyst.

One Event, der står bag festivalen, undskylder over for dem, der allerede har købt billet, og lover pengene tilbage…. JP

Lasă un răspuns