Bukarest og Bruxelles skændes om EU-kommissær

0
170

Blæst om den rumænske kandidat til EU-Kommissionsposten fortsætter.

Rumænien bliver EU-medlem fra nytår, men det at udpege en rumænsk EU-kommissær har skabt nye kurrer på tråden mellem Bruxelles og Bukarest.

»Drøftelserne fortsætter«, sagde Johannes Laitenberger, kommissionsformand Jose Manuel Barrosos talsmand, fredag i Bruxelles, mens Rumæniens regeringschef, Calin Tariceanu, i Bukarest bekræftede over for AFP, at den 47-årige senator Varujan Vosganian er den rumænske kandidat.

Rumæneren vil gerne beskæftige sig med økonomiske anliggender, og det er der formentlig ikke plads til i den nuværende kommission.

Samtidig trækkes Tariceanu med ubekræftede beskyldninger om en kontakt til kommunisttidens hemmelige politi Securitate.

Lasă un răspuns