Cei sapte tigani romani implicati in jaful de la Poulstrup vor fi expulzati

1
260

Kriminalforsorgen vil i nærmeste fremtid spare vand og brød svarende til syv personer.


I begyndelsen af maj udviklede et forsøg på tricktyveri sig til et røveri-forhold hos Kwik Spar i Poulstrup ved Hjørring, og tirsdag eftermiddag fik de syv, involverede rumænere så alle en udvisningsdom ved Retten i Hjørring efter flere ugers varetægtsfængslinger.

To tolke tilknyttet sagen oversatte et væld af spørgsmål og forklaringer mandag og tirsdag, hvor sagen mod rumænerne – fire kvinder og tre mænd i alderen fra 19 til 56 år – blev behandlet.

Foruden udvisningsdommene blev tre idømt røveristraffe for at have holdt købmanden tilbage, mens der blev stjålet penge fra baglokalet.

Det blev takseret til tre måneders fængsel, hvoraf 50 af dagene var ubetinget fængsel. De fire øvrige fik 50 dages ubetinget fængsel for tyveri eller medvirken til tyveri.

I fængsel til de udvises

Da alle syv har været varetægtsfængslede i 50 dage passer afsonings-regnestykket,

– De vil fortsat være varetægtsfængslet, indtil vi finder ud af, hvordan de rent praktisk skal forlade landet, fortæller anklager Rikke Poulsen, der tilføjer, at de dømte har fået indrejseforbud til Danmark i seks år.

Rumænerne nåede at stikke af med 18.000 kroner fra købmandsbutikken i Poulstrup, men senere samme dag blev de stoppet af politiet i Nørresundby. Alle pengene blev fundet igen.

sursa :

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/12/3899310/3/udvisningsdomme%20for%20poulstrup-r%F8veri

 

1 COMENTARIU

Lasă un răspuns