Cristina Pantazescu si sotul sau Daniel au emigrat în Danemarca „De ce sa ne mai reîntoarcem în tara. Nu mi-e dor de Romania, sîntem fericiti aici”

0
63

»Hvorfor tage tilbage til Rumænien?« spørger rumænske Cristina Pantazescu, der sammen med sin mand er flyttet til Danmark. Berlingske fortsætter i dag fortællingen om, hvad der driver nogle af de mange østeuropæere i landet.

»Hvorfor tage tilbage til Rumænien? For at se mine venner? For at være sammen med min familie? Ja, klart. Men jeg vil lige så gerne købe billetter til dem, så de kan komme herop og besøge mig. Nogle vil måske sige, at jeg har glemt, hvor jeg kommer fra, når jeg kan sige, at jeg ikke savner Rumænien. Men jeg har netop ikke glemt, hvad jeg kommer fra. Det er derfor, at jeg er så glad her,« siger Cristina. Foto: Asger Ladefoged

9892488-21indfamiliem-pantazescujpg

Cristinas hænder ryster. Hun står midt på det blanke gulv i køkkenet og kigger ud i rummet med store, opspilede øjne. I den ene hånd holder hun en indpakning af plastic, der er revet itu. I den anden har hun en lille hvid pind, hvorpå der er to klare, røde streger.

»Oh my god,« kommer det fra Cristina, »jeg er mest chokeret lige nu.«

Hun kigger spørgende rundt i lokalet. Som om hendes følelser burde kunne måles på Richterskalaen og få husets vægge til at ryste. Men rummets åndedræt er gået i stå. I næsten samme øjeblik træder hendes mand, Daniel, ind i rummet. Han kommer fra garagen, hvor han har hjulpet nogle bekendte fra Bulgarien og Rumænien med at reparere deres biler. Daniel smiler forsigtigt og ser spørgende på Cristina. De udveksler nogle få ord på rumænsk, og Cristina hæver stemmen en smule, kigger insisterende på ham. Daniel smiler lidt mere og ser sig forvirret rundt, som tror han, at det er skjult kamera. Cristina griner og går stille ud af rummet igen.

Velfærdsturisme eller hjerneflugt?

Få dage forinden fik Cristina mistanke om, at hun er gravid. Og denne eftermiddag har graviditetstesten slået fast, at deres første barn er på vej.

Det havde de ikke regnet med, og hverken Daniel eller Cristina kan sætte ord på deres følelser. Daniel forsøger, men tænder i stedet en cigaret, mens øjnene finder et fikspunkt et sted på den bare væg.

Cristina kommer ind i stuen igen, sætter sig i lænestolen. Det ene øjeblik smiler hun, i det næste stivner grimasserne i ansigtet med den let mørke hud og de høje kindben. Hun har lige åbnet en fyraftensøl, som hun vil drikke sammen med Daniel. Men hun stiller den fra sig, da hun kommer i tanke om, hvad hun lige har fundet ud af. Danmark må være et godt sted at opfostre et barn, funderer hun.

Cristina og Daniel Pantazescu er blot to af de tusindvis af østeuropæere fra lande som Bulgarien, Estland og Rumænien, som gennem de senere år har slået sig ned i Danmark. De to rumænere er blevet en del af en ophedet politisk debat om arbejdsmarkedet og EU med fokus på »velfærdsturisme« og løn- og arbejdsvilkår.

 

http://www.b.dk/nationalt/jeg-har-netop-ikke-glemt-hvad-jeg-kommer-fra

Lasă un răspuns