Danmark tabte rodet puljefinale til Rumænien

0
182

At Karin Mortensen og Katrine Fruelunds betydning for det danske kvindelandshold ikke kan overvurderes blev tydeligt i aftes, da Danmark tabte 24-25 til Rumæniens VM-sølvvindere efter 13-13 ved pausen.

Kampen var puljefinale i GF World Cup i Århus, som 4125 tilskuere havde fundet vej til, og nederlaget betyder, at Danmark møder verdensmestrene fra Rusland i semifinalen på lørdag.

Karin Mortensen vogtede målet næsten hele kampen, og i sær mod dens slutning var hun tilbage i tidligere års storform med flotte redninger på oplagte chancer og straffekast. I angrebet var Katrine Fruelund spilleren med overblikket efter en hektisk kamp, hvor det manglende danske samspil blev udstillet af de effektive rumænere.

Gang på gang pillede de indspil til stregen, lige som deres gode forsvarsspil fik de danske skytter til at afslutte så yderligt, at bolden ofte ramte stolpen eller slet ikke målet.

Forsvarsmæssigt fungerede midterblokken med Lene Lund, Rikke Skov og Fruelund fint, men når landstræner Lyngholm skiftede ud blev usikkerheden hos de knap så rutinerede spillere udstillet.

Lasă un răspuns