DB Schenker er med Romtrans førende på det rumænske marked

0
200

DB Schenker får et omfattende transport- og logistiknetværk i Rumænien med overtagelsen af Romtrans i en systematisk udvidelse på vækstmarkedet i Sydøsteuropa

• I december 2008 overtog DB Schenkers datterselskab i Wien, Schenker & Co AG, mere end 99 procent af Romtrans’ aktier, efter at konkurrencemyndighederne i Rumænien, Tyskland, Østrig og Ungarn havde givet den nødvendige godkendelse.
– Med overtagelsen af Romtrans har DB Schenker erhvervet en topspiller inden for den rumænske transport- og logistiksektoren. Selv i dette vanskelige økonomiske klima er Rumænien fortsat én af de hurtigst voksende økonomiske regioner i EU og dermed et prioriteret marked for DB Schenker, eftersom vore internationale kunder i stigende grad producerer i Rumænien og i nabolandene. Dette udvidede netværk og de nye afdelinger er det optimale svar på vore kunders krav om international dækning, udtaler DB Schenkers Dr. Norbert Bensel, medlem af bestyrelsen for DB Mobility Logistics AG med ansvar for transport og logistik.

Både på land og i luft og vand
– Romtrans er det ideelle supplement til DB Schenkers netværk. Med den nye Romtrans-struktur under vor koncernparaply kan vi nu tilbyde fuld markeds­dækning i Rumænien med et meget fintmasket netværk ikke kun på landjorden men også inden for luft- og søfragt. Overtagelsen af Romtrans vil også gavne vore baneaktiviteter i Rumænien, tilføjer Elmar Wieland, formand for Schenker & Co. AG.
Til dato har DB Schenker været repræsenteret i Rumænien gennem sit nationale selskab Schenker s.r.l. med 145 ansatte, der arbejder i Bukarest, Arad, Cluj og Constanza. Fra nu af hører de ca. 1.500 Romtrans-ansatte i de ni rumænske filialer og salgsselskaber i flere europæiske lande også med til DB Schenkers verdensomspændende netværk.
På grund af de nødvendige formaliteter, der mangler at blive afsluttet, vil SC Romtrans S.A. og Schenker s.r.l. fortsætte med at fungere som juridisk uafhængige virksomheder i Rumænien for øjeblikket, men vil allerede sam­arbejde på grundlag af fælles processer.
I løbet af 2009 vil sammenlægningen af de to selskaber i Rumænien føre til én fælles virksomhed, som i fremtiden vil være under ledelse af Albin Budinsky, Valerio Dascalu og Peter Rausch…. DB Schenker er med Romtrans førende på det rumænske marked

Lasă un răspuns