Doi romani arestati in Danemarca cu masina plina de sute de obiecte furate

2
180

To rumænske mænd er i eftermiddag blevet varetægtsfængslet for en stribe indbrud i Nordsjælland. De blev stoppet i Tyskland med to biler fulde af tyvekoster

Flere end 600 tyvekoster fra bærbare computere til smykker kom til veje, da to rumænere på 25 og 22 år blev stoppet af politiet i Tyskland på vej hjem til Rumænien.

De kørte i hver sin bil, en spansk udlejningsvogn og en VW Passat, der var stjålet efter et villaindbrud i Humlebæk.

I dag har retten i Hillerød varetægtsfængslet de to rumænere i fire uger efter at de i går blev udleveret fra Tyskland.

– Vi sigter dem for groft tyveri. Der er flere end 600 tyvekoster og værdien er mindst en halv million kroner, siger efterforskningsleder Anders Kusk, Nordsjællands politi.

Foreløbig sigtes rumænerne for syv villaindbrud, fordi politiet straks har kunnet identificere tyvekoster fra disse indbrud. Men politiet regner med, at mændene har begået langt flere indbrud, og nu skal politiet i gang med at undersøge de mange tyvekoster for at finde ejerne.

Den 5. august blev de to mænd stoppet i en dansk VW Passat og en spansk Peugeot i Altenberg syd for Dresden tæt på den tjekkiske grænse. Bilerne bugnede af tyvekoster, som hurtigt viste sig at stamme fra Danmark.

Borer vinduer og døre op
– Der er tale om letomsættelige varer som bærbare computer, mobiltelefoner, fladskærme, musikafspillere, ure, spiritus, smykker og tasker og punge af dyre mærkevarer, siger Anders Kusk.

Nordsjælland er plaget af indbrud, mange begås af østeuropæere og især rumænere. Derfor har en rumænsk politiofficer været udstationeret for at hjælpe Nordsjællands politi.

Rumænerne er kendt for at begå ‘underboringsindbrud’, hvor de borer et hul i vinduesrammen eller i terrassedøren, og åbner håndtaget med en ståltråd. Disse indbrud begås bl.a. om natten, mens beboerne sover og hvor tyvene lister rundt i huset.

I går fik Nordsjællands politi varetægtsfængslet to rumænere, der blev anholdt på Gentofte S-station med værktøj til underboringsindbrud.

– Der havde været 10 underboringsindbrud i området i dagene før anholdelserne. Derefter stoppede det, siger Gert Have, Nordsjællands politi station Syd.

Rumænere med biler fulde af tyvekoster

2 COMENTARII

Lasă un răspuns