Agerbæk: Valgholdet „Internationalt samarbejde” på Agerbæk skole har haft besøg af rumænske unge fra region Maramures. Besøget var en del af et skoleudviklingsprojekt mellem Danmark og Rumænien.

De rumænske elever var under opholdet indkvarteret hos danske værter fra skolen.

De danske elever havde lavet et program for besøget, der varede otte dage. Eleverne blev under besøget opdelt i hold, der blandt andet arbejdede med de 17 verdensmål om en bæredygtig fremtid.

Besøget bød også på en tur til Esbjerg, hvor gæsterne både kom på Søfartsmuseet og fik set de fire hvide mænd.

Værter og de besøgende samlet til fotografering i Esbjerg. PR-foto

mai mult la :   www.jv.dk

Lasă un răspuns