Flere rumænere vil arbejde i Danmark

0
360

Flere europæere får opholdtilladelse i Danmark, hvilket landbruget også vil mærke

Aldrig har så mange europæere fået arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Det skriver metroxpress.

Antallet af udstedte EU-opholdsbeviser i Danmark til at arbejde eller studere er steget med 60 procent fra 29.436 i 2008 til anslået 47.218 i år, hvis tendensen i første halvår af 2014 fortsætter resten af året.

»Krisen er tydeligvis overstået. Og der kommer tusindvis af østeuropæere hertil lige nu – især kommer der mange rumænere,« siger kontorchef i Statsforvaltningen Jakob Næsager.

Hvor polakkere i mange år var den klart største gruppe i Danmark, er de nu begyndt at vende hjem. Antallet af polakker med dansk opholdstilladelse er faldet fra 15.299 i 2008 til 5.560 sidste år. Til gengæld er antallet af bulgarere og rumænere næsten fordoblet fra 3.960 i 2008 til 7.378 i 2013.

I dag er cirka to ud af tre sæsonarbejdere på landet fra Østeuropa, vurderer formanden for Gartneri- Land- og Skovbrugets arbejdsgivere.

»Du kan simpelthen ikke få danskere til at arbejde her som sæsonarbejdere. Uden østeuropæerne kunne branchen ikke fungere. Før havde vi mange polakker, men de arbejder hjemme nu. Nu får vi flere rumænere,« siger godsejer Gerner Wolff-Sneedorff.

Så det er ofte østeuropæere, der har håndteret danske juletræer, tomater og kartofler. Ifølge formanden for Den Grønne Gruppe hos 3F, så underbyder østeuropæerne danskerne.

»Østeuropæerne vil jo arbejde for 80-90 kroner i timen – og bliver ofte ansat gennem underetreprenører. Det er et kæmpe problem. På frilandsgartnerier er i dag op mod 80 procent af de ansatte fra Østeuropa.«? siger han til metroexpress

 

Flere rumænere vil arbejde i Danmark

Lasă un răspuns