Gud og fanden: Skrupelløse rumænere

0
188

Undskyld skulle den københavnske drabschef sige. For han havde sagt sandheden.

Den radikale næstformand indgav ligefrem politianmeldelse mod drabschef Ove Dahl om diskrimination, fordi han rent ud sagde: »Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«. Når en drabschef siger det på baggrund af en rumænsk mands mord på en stewardesse, er det så en generalisering af rumænere i almindelighed? En hilsen fra drabschefen til alle rumænere under Solen inklusiv deres forurettede udenrigsminister? Selvfølgelig er det ikke det. Når en drabschef udtaler sig om ‘rumænere’ i forlængelse af en rumæners drabstilståelse, så er det naturligvis de kriminelle rumænere, drabschefen taler om. Det er kun, hvis man har en ualmindelig ubehagelig tankegang, at man kan tro, at drabschefen har ment, at det gælder for alle rumænere, at de slår ihjel for et par hundrede kroner. Men det forestillede næstformand Zenia Stampe sig altså. Og det forestiller den rumænske udenrigsminister sig. At en drabschef redeligt må vedgå over for offentligheden, at drabet på stewardessen ikke kan siges at være en enestående hændelse, men ligger i forlængelse af den form for kriminalitet, som kriminelle rumænerne bringer med sig ind i EU, er et uhyggelige faktum, alle lige nu har glemt. Takket være en fornærmet rumænsk udenrigsminister og en radikal næstformand i uskøn forening.

Man kunne jo forestille sig, at den rumænske udenrigsminister Teodor Baconschi havde henvendt sig via sin ambassade i Danmark for at beklage, ja, måske ligefrem undskylde. Især fordi, han vedgår, at man hjemme i Rumænien har en vis overbærenhed over for landsmænd i udlandet, uanset, hvad de foretager sig. Selverkendelsen rækker endda til at konstatere: »vi bør lave mere intern pædagogik«. Rumæniens udenrigsminister anerkender altså, at rumænske kriminelle skaber problemer i EU, men lader helt uanfægtet heraf forstå, at det er Danmark og en drabschef, der må undskylde, når råheden i den rumænske kriminalitet omtales i dansk offentlighed. Nu er en udenrigsminister ikke hvem som helst. Slet ikke, hvis han er fornærmet og vil have undskyldninger. Udenrigsministeriet har så dårlig erfaring med politikeres holdning til internationale undskyldninger. I Udenrigsministeriet undskylder man hellere en gang for meget end en gang for lidt, og gerne i en vis forrygende fart. Direktøren for Københavns Politi, Johan Reimann, er derfor ilet til den rumænske ambassadør med en undskyldning. De havde et udmærket møde, sagde Reimann efterfølgende. Man talte om spørgsmål, der vedrører rumænerne i Danmark, og om muligheden for på »nogle punkter at have et fremtidigt samarbejde«. En underfundig formulering. Læs den to gange. Hvilke »punkter« kunne man forestille sig, at det kunne være godt at samarbejde lidt om, når man er Københavns Politi og Rumæniens ambassade? Det skulle vel ikke være de kriminelle rumænere, der ‘punktvis’ opsøger landet, og skrupelløst slår ihjel for et par hundrede kroner?…

http://www.berlingske.dk/kommentarer/skrupelloese-rumaenere

Lasă un răspuns