Gylle-laguner er en stor succes i Rumænien

0
362

Agrobases medarbejdere kommer ud for mange spøjse oplevelser, når de rejser rundt i de østeuropæiske lande for at lave gyllelagunerne. Her er det lagunematerialet, der i Rumænien såmænd bliver leveret af hårdarbejdende æsler.

Lille sønderjysk firma leverer gyllelaguner til landbruget, og eksporterer i stor stil sin viden til Østeuropa og Asien.

Lagune. Det smager af hvide palmestrande og eksotiske drinks. Tilsæt så ordene gylle og membraner, og du har i stedet for et sønderjyske lagune-eventyr, der såmænd ikke er mindre eksotisk.

Agrobase, der har hjemme i Vojens, er et firma, der på få år har sikret sig en solid og succesfuld base ved at levere membran-løsninger til industrien samt gyllelaguner til landbruget i ind- og udland.

Især gyllelagunerne har hittet i Østeuropa, hvortil firmaet i løbet af få år har leveret et halvt hundrede laguner. Med diverse membran-løsninger til eksempelvis lossepladser og andre steder, hvor der skal dækkes af, arbejder firmaet også på løsninger i Vietnam og Malaysia.

Ikke dårligt gået af et firma, der i 1997 byggede den første gyllelagune i Danmark på dispensation. Siden har firmaet opført et halvt hundrede andre steder i Danmark, og når krisen er overstået, og landmændene igen begyndet at investere, forventer firmaet yderligere vækst på det lukrative marked….

http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/gylle-laguner-er-en-stor-succes

Lasă un răspuns