Incredibil ! Român arestat si expulzat pentru furturi, reîntors in Danemarca a mai comis 22 de spargeri. Bande si retele organmizate de infractori români vin anual in regatul danez, daca sînt prinsi, primesc interdictie vin imediat înapoi

0
155

Politi: Udvist rumæner kom igen og begik 22 indbrud

22 indbrud optræder i straffesag mod seks unge rumænske mænd, som ifølge politiet er omrejsende kriminelle

I juni 2013 blev en ung rumæner udvist af Danmark, men han vendte atter snuden mod nord.

Efter blot tre måneder var han i gang med organiseret indbrudskriminalitet i Valby, Charlottenlund, Allerød og andre steder.

Det hævder Nordsjællands Politi i anklageskriftet mod den 23-årige, der sammen med fem landsmænd er tiltalt for i alt 22 indbrud.

Gruppen er et eksempel på fænomenet med omrejsende kriminelle, mener politiet.

Sagen kaldes ‘Six-pack’ af specialgruppen Task Force Indbrud, fordi de mistænkes for at have sendt flere pakker med tyvekoster til hjemlandet.

Ansatte på et postkontor i København anede uråd, da der gik hul på en forsendelse, og de kontaktede derfor politiet.

En blev anholdt på postkontoret, og de øvrige blev fundet på et hotel på Nørrebro i København.

Kilovis af smykker blev sendt til Berlin

Retssagen begynder i morgen ved Retten i Lyngby, og det var netop en dommer ved denne byret, der i juni sidste år bestemte, at den 23-årige skulle udvises.

Allerede i september var han dog atter på dansk jord, hvor han – ifølge anklageskriftet – havde travlt med at stjæle smykker, computere og andre ting i Valby.

Derefter blev hjem i Hillerød, Allerød, Dyssegård, Hellerup, Gentofte, Charlottenlund, Holte, Lyngby og Søborg plyndret, hævdes det.

Sagen er en blandt flere med omrejsende kriminelle, som Task Force Indbrud har efterforsket.

I en anden sag, som endnu ikke er klar til retten, er tyvekoster blevet fragtet med busser, som ugentligt kører fra Stockholm og København til Rumænien.

I den hidtil største sag om grov organiseret indbrudskriminalitet engagerede to mænd bosat i Nordsjælland grupper af tilrejsende tyveknægte som medarbejdere.

Ifølge Østre Landsret havde Steva Boc og Ioan Lascu ligefrem ‘en forretningsmodel’ for kriminaliteten. Kilovis af guld- og sølvsmykker blev sendt til familiemedlemmer i Berlin.

De to mænd blev i januar idømt fængsel i henholdsvis syv og seks år. Politiet anslår, at de grupper, som mændene styrede, begik op mod 200 indbrud.

 

Politi: Udvist rumæner kom igen og begik 22 indbrud

Lasă un răspuns