Inspiration til, hvordan man kan samle ind til fattige familier i Rumænien

0
217

slankekurskirkeTomme mælkekartoner spiller en helt særlig rolle i en indsamling, Pinsekirken i Thisted har sat i gang. For nu uddeler kirken mælkekartoner, hvor der udenpå gives gode sparetips og inspiration til, hvordan man kan samle ind til fattige familier i Rumænien.

Kirken opfordrer til, at man holder igen med kalorierne og sparer på el, vand og varme, og i stedet fylder de sparede penge i mælkekartonen. Der gives også ideer til, hvordan man kan lave boller, småkager eller syltetøj, som man kan sælge til fordel for projektet. Alt sammen for at der kan samles så mange penge ind som muligt, inden indsamlingen slutter søndag den 25. oktober.

– Vi håber, at det vil give en form for identifikation med dem, der ikke har noget, og samtidig får man den personlige glæde ved at give og være involveret i at hjælpe andre på vej, siger Bent Hald Larsen, der er præst i Pinsekirken i Thisted.

Ud over pengeindsamlingen, vil der også blive indsamlet brugt tøj. Tøjet og de indsamlede penge vil blive sendt til Rumænien gennem projekt Sult og Kulde i samarbejde med hjælpeorganisationen AKO. Nogle af kirkens medlemmer har været involveret i indsamlingen i flere år gennem Frikirken i Hurup, men det er første gang, at kirken i Thisted går ind i projektet.

Sidste år indbragte indsamlingen 180.000 kroner på landsplan, som blev formidlet til fattige familier af AKO i samarbejde med lokale rumænske kirker….

http://www.domino-online.dk/?p=4635

Lasă un răspuns