Intrebarea de 100 de puncte din partea politiei daneze: Unde au ingropat romanii obiectele furate ?

0
158

Stie careva, ceva ? Sunati la 114 ! Comisarul Ole Jensen va asteapta informatiile ?Embarassed

Politiet vil nu undersøge, om de varetægtsfængslede rumænere kan kædes sammen med en lang række indbrud

Fire rumænere er varetægtsfængslet, og nu skal større efterforskning klarlægge deres færden. Politiet tror, at rumænerne kan have gravet tyvekosterne ned.

Weekendens anholdelser af fire rumænere, der er mistænkt for en række indbrud, sætter et større efterforskningsarbejde i gang hos Nordjyllands Politi.

Tre af de fire blev mere eller mindre taget på fersk gerning på Østergade i Nørresundby lørdag aften.

En vågen genbo vidste, at hjemmet burde stå tomt, og kunne ikke forstå den megen aktivitet i vinduerne. Naboen tilkaldte politiet, der lørdag omkring klokken 19.30 kunne anholde de tre for indbrud.

De tre mænd havde ingen tyvekoster med sig. Blot en sportstaske fra Nørresundby Bank med værktøj. Rygsækken i sig selv kan dog være tyvekoster.

Over midnat lørdag stoppede politiet en cyklist, der viste sig også at være rumæner. Med sig havde han en rygsæk, også med værktøj, og et dameur. Uret kunne spores til et indbrud på Niels Lykkes Gade i Nørresundby.

Fire ugers varetægtsfængsling

Alle fire personer blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og blev fængslet i fire uger til 16. december, til trods for at de alle pure nægtede kendskab til nogen indbrud.

Nu skal den næste tids efterforskning vise, om det værktøj man fandt i forbindelse med anholdelserne, kan kædes sammen med en række andre indbrud.

Blandt andet i kolonihaveforeningen Kongelunden. I rygsækken på den cyklende rumæner fandt man nemlig også en sort fleecetrøje, der blev taget i forbindelse med et indbrud netop der.

Man vil blandt andet sammenligne mærker fra opbrudte hjem med rumænernes værktøj.

Fandt tyvekoster i jorden

Nordjyllands Politi kan ikke umiddelbart sætte den senest anholdte i forbindelse med de tre andre, og selvom man ikke har fundet mange koster, mistænker vicepolitikommisær Ole Jensen, at de anholdte kan være gerningsmænd bag andre indbrud.

– Vi tror godt, de kan have gravet koster fra andre indbrud ned. I sommer fandt vi – helt tilfældigt – koster fra en halv snes indbrud, da en politihund, der bare skulle luftes, snussede sig frem til dem, fortæller vicepolitikommisæren.

Han bider desuden mærke i, at man ikke har fundet en bil, de tre rumænere er kommet rundt i.

– Det kan næsten ikke passe, at de ikke har et køretøj, siger han.

Derfor opfordrer Ole Jensen også til, at man kontakter politiet, hvis man har observeret en bil på enten danske eller rumænske nummerplader, der enten har optrådt mistænkeligt, eller – nu hvor de fire mænd er blevet varetægtsfængslet – blot holder parkeret i et længere tidsrum.

Det kan ske på telefon 1-1-4.

 

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4010677/3/kr%E6vende%20efterforskning%20af%20indbrud

Lasă un răspuns