Jurnalisti danezi despre cersetorii romani….

3
203

Hvem er kvinden bag den fremstrakte tiggerhånd på Kultorvet?

På hjørnet ved Kultorvet sidder en romakvinde med et krus i en fremstrakt hånd.

Hun kigger op på en dansk kvinde, der går forbi hende, og ryster kruset frem imod hende.

»Så få dig dog et ordentligt arbejde i stedet for at tigge her – du skal ikke tigge på min gade«, hvæser kvinden, mens huns hastigt går videre ned ad gaden og sipper af sin caffelatte.

Jeg stopper op og undrer mig over, hvad det er, der har fået danskere til at blive så uforskammede og selvcentrerede?

Ikke et øjeblik søgte kvinden at tænkte over, hvem denne fattige romakvinde var, og hvor hun kom fra. Ikke et øjeblik funderede hun over, hvad denne kvinde må have oplevet i sit liv for at ty til en udvej, hvor hun tigger i et land som Danmark, langt fra sin familie – hvor hun ikke taler sproget, og hvor hun bliver verbalt og til tider også fysisk overfaldet, når hun samler flasker eller tigger.

Jeg har længe beskæftiget mig med romaernes forhold i Europa og var senest i Rumænien og Makedonien for at skrive en analyse af fattige romakvinders situation for Unicef, baseret på interview med fattige romakvinder.

De romafamilier, jeg mødte, lever i ekstrem fattigdom på kanten af samfundet uden adgang til socialhjælp eller andre basale rettigheder. Jeg var rystet, da jeg så, hvilken diskrimination romaer oplever i Makedonien og især i Rumænien, og hvordan kvinderne oplever en multidiskrimination, fordi de er romaer og kvinder i lande og i lokalsamfund, der i høj grad er mandsdomineret.

Fattigdom, arbejdsløshed, diskrimination og andre oplevelser af magtesløshed er blandt de årsager, der får mange til at søge en bedre fremtid for sig selv og deres familie i andre EU-lande.

Jeg vil her fortælle to romakvinders historier i et forsøg på at sætte et ansigt og en historie på den tiggende romakvinde på Kultorvet. Deres historier er ikke unikke. Tværtimod deler de erfaringer og oplevelser med mange romakvinder i Europa – også mange af dem, vi møder som tiggere eller flaskesamlere i Danmark.

Måske kan de to kvinders historier hjælpe med til, at vi husker mennesket bag den fremstrakte tiggerhånd. Måske kan de hjælpe med til, at vi danskere tænker os om en ekstra gang, inden vi råber ad dem, og få os til at behandle romaer med en respekt, som alle mennesker har krav på, uanset hvor de kommer fra, og hvad de arbejder med.

Marias historie
Maria er en meget smilende kvinde på 32 år, som ofte omfavner sine fire børn, mens vi taler sammen. Furerne i Marias unge ansigt og de vindblæste kinder afslører det hårde liv, hun lever.

Maria bor i udkanten af byen i et skur bestående af et rum, hvor hele familien sover sammen. Der er intet vand, kloaksystem eller varme i det område, de bor i. Maria er selv født og opvokset i området i en meget fattig familie, og hverken hun eller hendes søskende har gået i skole som børn. Hun kan hverken læse eller skrive, men har lært at klare sig selv på bedste vis i et land som Rumænien, hvor romaer oplever omfattende diskrimination, og hvor staten, der på papiret har pligt til at beskytte de mest marginaliserede grupper i samfundet, i praksis yder meget begrænset hjælp til de fattige romafamilier….

http://politiken.dk/debat/kroniker/article1029526.ece

3 COMENTARII

  1. interesant ca mai sunt si oameni (in cazul de fata chiar danezi, culmea) capabili sa treaca peste prejudecati si sa caute si cealalta fata din umbra a situatiei

  2. „De romafamilier, jeg mødte, lever i ekstrem fattigdom på kanten af samfundet uden adgang til socialhjælp eller andre basale rettigheder.”

    Asta este alegerea lor. De zeci de ani au incercat romanii sa-i integreze… NIMIC. Ceausescu le gasea de munca cu forta. NU AU VRUT SI NICI NU VOR SA MUNCEASCA. Este alegerea lor. Cand apar naivii de danezi si incep sa despice firul in 14… poate suna uman, dar vreau sa vad cum ii vor integra ei. Pana acum i-a expulzat. Se va ajunge oare la modelul italian??? :-))

Lasă un răspuns