Lokomotivfører dræbt under jagt på løbsk tog

0
323

En uheldig lokomotivfører i Rumænien glemte at trække i parkeringsbremsen, da han forlod lokomotivet. Efterfølgende mistede han livet i jagten på det løbske tog.

En simpel forglemmelse førte onsdag formiddag til en tragisk dødsulykke i Rumænien. En glemsom lokomotivfører havde efterladt en stak papirer på skrivebordet på en rumænsk togstation.

Skødesløst løb den 55-årige lokomotivfører Ioan Colceriu ind efter de glemte papirer – han glemte blot at trække lokomotivets parkeringsbremse. Da han kort efter kom ud fra stationsbygningen, var toget kørt.

Indhentede tog i taxa

Snarrådigt prajede han en taxa og satte efter det løbske tog. Seks kilometer senere havde han indhentet toget, og han forsøgte herefter at springe på i farten. Uheldigvis mistede han fodfæstet og røg i stedet ind under det kørende lokomotiv. Lokomotivføreren døde af sine kvæstelser.

Det lykkedes først rumænske sporarbejdere at standse toget 26 kilometer senere.

Kilde: Reuters

JP.dk

Lasă un răspuns