Niciodata n-a mai vazut Lemvig atatia straini laolalta. Majoritatea romani…

0
103

Mai multe fotografii de la petrecere aici: GALLERI: Udlændingefest

Projektleder Karin Juul Jensen fra Working in Lemvig bød velkommen til et rekordstort internationalt party i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. For aldrig har der vel været så mange samlet til et sådan arrangement i Lemvig.

Det var specielt rumænerne, der havde taget imod indbydelsen. De kom ikke blot fra Lemvigegnen, men fra det meste af Jylland for at være med. De var også specielt tiltrukket af, at aftnens hovednavn var den rumænske folkesanger Laura Lavric, som er et stort navn i Rumænien. Initiativet kom også fra rumænere, der bor på Lemvigegnen, og det var rumænsk mad, der blev serveret.

Rumæniens ambassade i København var da også repræsenteret ved Christian Negrila.

250 gæster

Imponerende mange lemvigere havde taget imod indbydelsen for at være med til at feste sammen med de udlændinge, der bor på egnen. Først og fremmest Integrationsforeningen og Tilflytternetværket bakkede op om aftnen, men også arbejdsgivere og andre, der har kontakt til udenlandsk arbejdskraft.

»Det er jo først og fremmest flygtninge, vi arbejder med i det daglige, og der er også enkelte. Men det kan være svært at være flygtning og at have råd til at betale for at være med til sådan en fest,« sagde Gunvor Fink Møller fra integrationsforeningen.

I alt var der omkring 250 gæster, og arrangørerne måtte faktisk stille ekstra borde op til sidst, så alle selskaber kunne komme til at sidde sammen. Selv om det var en fælles fest, var det tydeligt, at nationaliteterne gerne ville sidde sammen for at tale på eget sprog, så integrationen måtte vente til hen på aftnen, hvor der skulle danses rumænsk folkedans.

 

sursa : http://folkebladetlemvig.dk/lemvig-omegn/flere-udlaendinge-end-nogensinde-foer-samlet-i-byen

Lasă un răspuns