Oprørte EU-politikere fra Rumænien føler sig hånet af Dansk Folkepartis Mogens Camre

0
98

Oprørte EU-politikere fra Rumænien og Bulgarien føler sig hånet af Dansk Folkepartis Mogens Camre: De er ikke dygtige nok til at køre sunde samfund, siger han om de to nyeste EU-lande.

– Vi er dygtigere/klogere, end de er, sagde Camre i et fem minutters interview i sidste uge med den franske radiostation Radio France International.

Urimeligt mange stemmer
Her kritiserer Mogens Camre, at de to lande har flere stemmer i EU-systemet end Danmark, Sverige og Finland. Og det finder han urimeligt i betragtning af, at de nordiske lande er langt bedre til at skabe sunde samfund end politikerne i de to lande. 

Danmark mister i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget den 7. juni et af de 14 mandater og kommer ned på 13. Rumænien og Bulgarien får i alt 50 mandater.

„More clever”
I interviewet med RFI siger Mogens Camre sådan her:

„- Europa er nu 27 meget, meget forskellige lande. Og når jeg ser på stemmereglerne, kan jeg se, at lande som Rumænien og Bulgarien har mange flere stemmer end Danmark og Sverige og Finland. Og jeg synes ærlig talt, at vi er dygtigere/klogere (more clever), end de er. Vi har skabt meget mere sunde, meget mere levedygtige samfund, vi har meget mere gennemsigtighed, demokrati og social velfærd. Og vi synes ikke, at folk, som ikke har skabt sunde samfund, skal bestemme for os. Vi er bekymrede over, at lande, som vi betragter som gammeldags, reformfjendtlige, i flere tilfælde direkte reaktionære, har så stor indflydelse i Europa.”

Racistisk og diskriminerende
EU-politikerne er især oprørte over ordet „clever”, der både kan betyde dygtig og klog eller intelligent. De mener, at Mogens Camre kalder dem uintelligente.

Til Politiken siger den rumænske socialdemokrat Adrian Severin: – Hr. Camres ord om intelligens er ikke særlig intelligente, og tonen er klart er klart diskriminerende.

Andre øst-politikere kalder Camres ord racistiske, i strid med menneskeretten, intellektuelt fornærmende, meningsløse og latterlige.

„Journalisten bærer ansvaret”
Tilm DR Nyheder siger Mogens Camre, at det er den kvindelige franske radiojournalist, der bærer ansvaret for balladen.

Hun lagde nemlig interviewet ud på RFI’s hjemmeside med en overskrift, der fortalte, at Camre anså øst-politikerne for mindre intelligente, siger Mogens Camre

På RFI’s hjemmeside står i dag udtrykket „less clever”….www.dr.dk

Lasă un răspuns