Plecarea lui Piturca de la nationala în presa daneza | Rumæniens landstræner Victor Piturca er blevet enig med fodboldforbundet om at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning

0
353

Rumænien er kommet fint fra land i EM-kvalifikationen med syv point i de første tre kampe, hvilket er nok til andenpladsen i gruppen. Dermed ligger Rumænien ganske godt i forhold til at kvalificere sig til EM i Frankrig, men billetten skal nu sikres uden landstræner Victor Piturca.

Det rumænske fodboldforbund bekræfter således, at parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet, men hvad der ligger bag den beslutning vides ikke.

Piturca er ellers særdeles bekendt med jobbet, eftersom han i tre perioder har haft ansvaret for det nationale mandskab. Han overtog posten i 2011, men inden da var han også landstræner fra 1998 til 2000 og fra 2004 til 2009.

Det er endnu uvist, hvem der skal erstatte Piturca, men fodboldforbundet har tid til at sondere markedet, eftersom Rumæniens næste kamp først er den 14 november. Her venter der tilgengæld et vigtigt opgør mod Nordirland, der overraskende topper gruppe F.

Lasă un răspuns