Postul national danez DR.dk despre Clita si infatisarea de la tribunal de astazi

0
183

Den 58-årige rumænske mand, der er sigtet for drabet på en norsk stewardesse, er fængslet i 25 dage.

Ifølge rumæneren var det helt tilfældigt, at det var stewardessens værelse han gik ind i. Han fortalte i retten, at hendes dør stod på klem, og at han derfor gik ind. Hun skreg op og slog ud efter ham med en lampe, og han slog hende.

Slagvåbnet var nok et koben
Ifølge anklageren var drabsvåbnet en kniv, et metalrør og et koben.

Den sigtede drak før drabet en del vodka i baren, tog derefter elevatoren op og gik ad trapperne ned til 20. etage.

Overvågningsvideoer viser, at rumæneren skiftede tøj efter drabet, og at et håndklæde, som han havde brugt til at tørre blod af ansigtet med, blev smidt i et toilet. Den blodige skjorte blev lagt i hans rygsæk og smidt i en skraldespand ved Københavns Hovedbanegård.

Når han fortæller om sin færden rundt på hotellet, er det tydeligt at høre, at han er en meget rutineret hoteltyv, der nøjagtig ved, hvornår der er størst sandsynlighed for, at der ikke er nogen på værelset.

Ikke til hensigt at dræbe
Han nægter drab på SAS-stewardessen, men han erkender vold med døden til følge. Han sagde i retten, at der gik panik i ham, og at han fortryder, hvad han har gjort.

Ifølge DR Nyheders kriminalredaktør Claus Buhr virkede rumæneren aggressiv i retten.

– Han ville godt svare på spørgsmålene, men det skulle være i hans tempo, så der var en del råben, fortæller Claus Buhr.

Lasă un răspuns