Presa daneza : Noul presedinte ales readuce speranta în sufletele românilor

0
189
Nyvalgt præsident giver rumænerne håbet tilbage
Trods et skandaløst forløb vækker valget af Rumæniens nye præsident håb om et opgør med landets fordærvede politiske kultur. Det er i særlig grad de rumænske emigranter, der har taget ’den tyske præsident’ til sig
(imagini din ziua votului de la sectiile de vot de la Copenhaga si Ikast )

Det er store forventninger, der hviler på skuldrene af den nyvalgte rumænske præsident, Klaus Iohannis.

Søndagens valgsejr til den tidligere borgmester, der slog sin direkte modkandidat, socialdemokraten Victor Ponta, med godt 55,6 pct. af stemmerne. Sejren til Iohannis kom som en overraskelse, efter Ponta førte klart i første valgrunde, og det udlægges af både rumænske og europæiske medier som et tegn på, at det notorisk korruptionsplagede Rumænien har taget et stort skridt i retning af Europa.

»At et klart flertal har besluttet sig for [Iohannis, red.], viser, at Rumænien efter 25 års mislykkede forsøg endelig ønsker at slutte sig til Europa. Iohannis er også et modsvar til Viktor Orbán, den stærke mand i nabolandet Ungarn, der for øjeblikket styrer sit land væk fra Europa og i retning af illiberal nationalisme i stil med Vladimir Putin,« skriver den østrigske avis Der Standard.

EU og udlandsrumænerne

Efterspillet til det rumænske præsidentvalg viser imidlertid allerede, at Klaus Iohannis står over for en enorm opgave med at rette op på et tvivlsomt fungerende politisk system. Tirsdag valgte den rumænske udenrigsminister, Teodor Meleșcanu, at trække sig efter voldsom kritik af stemmeforholdene for udenlandsk bosatte rumænere. Ifølge oppositionen har den rumænske regering med fuldt overlæg forsøgt at vanskeliggøre rumænske emigranters mulighed for at afgive deres stemmer. I søndags måtte både fransk og italiensk politi anvende tåregas for at opløse optøjer foran de rumænske konsulater.

Meleșcanu, der kun nåede at sidde som udenrigsminister i otte dage, har i forbindelse med sin resignation undskyldt, at der ikke har været arrangeret et passende antal valgsteder til brug for rumænere i udlandet. Meleșcanus forgænger valgte ligeledes at trække sig fra posten som udenrigsminister efter kritik af stemmeforholdene på de rumænske konsulater ved præsidentvalgets første runde.

http://www.information.dk/516260

 

Lasă un răspuns