Presa din Danemarca : Va deveni Romania urmatoare poarta de intrare a emigrantilor ilegali din Siria si Africa? La cîta spaga iau autoritatile românesti, e normal ca nordicii sa fie preocupati

0
261

Rumænerne spørger: Bliver vi den næste migrantindgang til EU? Tre gange inden for under en måned har den rumænske kystvagt stoppet flygtningebåde.

Man kan næppe kalde det en tendens, men i Rumænien er tallene høje nok til, at man sporer en vis bekymring.

Søndag stoppede den rumænske kystvagt således en båd med 87 flygtninge på vej mod Rumæniens kyst.

»Smuglernetværk tester nye ruter, og en af dem er Sortehavet og Rumænien,« siger en anonym kilde fra Rumæniens immigrationsmyndigheder til BIRN.

Ifølge AP skriver grænsepolitiet i en pressemeddelelse, at båden blev opdaget søndag morgen uden for rumænsk farvand. To patruljebåde sejlede fartøjet i møde, men det stoppede ikke på trods af advarsler fra politiet.

Om bord var 48 mænd, 16 kvinder og 23 mindreårige af ikke oplyst nationalitet.

Båden er den tredje af sin slags, som kystvagten har opfanget inden for under en måned. I august blev to både med henholdvis 70 og 69 irakere og syrere opdaget i rumænsk farvand.

Alene i den sidste uge af august pågreb man 90 personer, som forsøgte at krydse grænsen fra Rumænien til Ungarn illegalt.

En talsperson for EU’s grænseagentur, Frontex, siger til BIRN, at man er opmærksom på trafikken, men at det er for tidligt at sige, at der er tale om et mønster.

Den såkaldte Balkan-rute er ellers stort set blevet lukket med henholdsvis aftalen mellem EU og Tyrkiet samt de hegn, som er blevet opført på grænserne mellem Tyrkiet og Bulgarien samt Ungarn, Serbien og Kroatien.

Lasă un răspuns