Romanii, asa numitii „criminali fara scrupule” comit defapt gainarii marunte in Danemarca

0
304

De ‘skruppelløse drabsmænds’ normale synd er små tyverier

Efter rumænere er blevet hængt ud som ‘skruppelløse drabsmænd’, viser tal fra Københavns Politi, at kriminelle med rumænsk herkomst nærmest kun begår simpel berigelseskriminalitet

Rumænere har arrangeret busture fra Rumænien til København – og disse busture er blev mistænkt for hovedsageligt at blive brugt af kriminelle. Efter en rumæner tilstod drabet på en stewardesse på et hotel i København tidligere på måneden, blussede det for alvor op. Københavns politis drabschef, Ove Dahl, kaldte hele befolkningsgruppen ‘skruppelløse drabsmænd’, men nu viser Informations gennemgang, at de rumænere, der ender som kriminelle, primært står bag små tyverier. Foto: Martin sydvest Andersen/scanpix

Drabschef Ove Dahl opnåede stor opmærksomhed med udtalelser til dagbladet Politiken for to uger siden om, at »rumænerne er skruppelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur.«

Drabschefen i Københavns Politi trak dog hurtigt udtalelserne tilbage.

Sandt er det, at antallet af tiltalte rumænere i København er steget siden EU-udvidelsen. Mere end hver tiende, der blev fremstillet ved Københavns Dommervagt i 2009 var af rumænsk herkomst, viser ‘Dommervagten Årene 2007-2009’ – en rapport udgivet af Københavns Politi. Rumænerne er overrepræsenteret i forhold til andre nationale befolkningsgrupper.

Sandt er dog ikke, at de slår ihjel for et par hundrede kroner.

»Der er sjældent vold indblandet,« siger politiinspektør ved Københavns Politi, Svend Foldager, langt de fleste kriminelle handlinger som rumænere står bag i Danmark. »Det er de helt simple, banale tyverier.«

De få rumænere, der tiltales for kriminalitet i Danmark, tiltales altså for berigelseskriminalitet.

Berigelseskriminalitet betegner typer af kriminalitet, der omhandler penge, ejendele og ejendom; eksempelvis indbrud, tyveri, tiggeri, dankortsvindel, hærværk – men handlinger uden vold eller trusler og dermed heller ikke røveri.

Task Force mod øst

Sydøstjyllands Politi oprettede i 2008 en specialenhed ‘Task Force mod østkriminelle’. Det skete som følge af Skovby-drabet, hvor en 76-årig mand blev banket til døde under et indbrud. Fire rumænere blev i slutningen af 2009 dømt for mordet. Ud over mord, blev de fire, og to andre rumænere, dømt for adskillige tyverier gennem 2007 og 2008. Steen Edeling, politiinspektør ved Horsens Politi, og tidligere del af task forcen, mener dog heller ikke, jyderne bør frygte rumænere.

….

 

http://www.information.dk/227763

Lasă un răspuns