Românii care au golit conturile danezilor cu peste 400.000 dkr condamnati la 2 ani de pîrnaie, expulzare si interdictie în Danemarca

0
60

To års fængsel for at lænse dankort. Rumæner og medgerningsmand ribbede dankort for over 400.000 kroner på togt i blandt adskillige nordjyske byer

NORDJYLLAND: To års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. Sådan lød dommen over en 47-årig rumæner, der ved byretten i Aalborg var tiltalt for i alt 244 forhold, hvor han først havde afluret folks pinkoder, derefter stjålet deres dankort og endelig lænset dankortene for i alt omkring 400.000 kroner.

44c887eba415472cad16cde8bb8175fc_hillerod

Afluringen af folks pinkoder og flere af tyverierne af dankortene var sket i samarbejde med en kvinde, som politiet ikke har fået fingrene i. I omkring en fjerdedel af forholdene havde den 47-årige rumæner haft en 39-årig ligeledes rumænsk mand som medgerningsmand.

Togt gennem Jylland

Den 39-årige var medtiltalt i samme sag som den 47-årige, og den 39-årige blev idømt ni måneders fængsel og fik desuden indrejseforbud i Danmark i seks år.

Rumænernes togt gik hele vejen op gennem Jylland, og hævningerne på de stjålne Dankort er sket i blandt andet Aabenraa, Vejle, Herning, Holstebro og Viborg. Da banden nåede Nordjylland, stjal og misbrugte de dankort i blandt andet Støvring, Aalborg, Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup

  • De to tiltalte tilstod efterhånden som sagen skred frem samtlige forhold, fortæller Mette Vestergaard, anklager ved Nordjyllands Politi.

Sidder varetægtsfængslet

Rumænerne blev anholdt i august og 29. august varetægtsfængslet. De har siddet varetægtsfængslet lige siden.

  • Den 49-årige skal forblive fængslet, indtil han kan påbegynde en egentlig afsoning af dommen, mens den 39-årige skal forblive fængslet til en udvisning kan effektueres, oplyser Mette Vestergaard.

Den 49-årige udbad sig 14 dages betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen, mens den 39-årige modtog sin dom.

http://www.nordjyske.dk/nyheder/to-aars-faengsel-for-at-laense-dankort/c1da64d3-890e-4d84-8b4f-3295d3d384a2/112/1513

Lasă un răspuns