Românii cel mai numeros grup de emigranti din Skagen. Au adus un suflu nou si au dat o noua viata acestei regiuni din Danemarca

0
336
Østarbejdere holder hånden under Skagen
Udkantsdanmark oplever størst vækst i antallet af østarbejdere. I Skagen giver en stor gruppe rumænere skatteindtægter og liv i lokalmiljøet. Når de kommer med deres familier, vil de have ordnede forhold, siger kommunaldirektør. 31-årige Alin Mares drømmer om eget hus i Danmarks nordligste by
20141202-195837-100004

Alin Mares skulle ikke nyde noget af at være medlem af en fagforening, der i hans hjemland Rumænien stort set er det samme som mafiaen. Desuden var det fyringsgrund, sagde den rumænske arbejdsformand på fiskefabrikken Prime Ocean i Skagen, hvor Alin Mares og de omkring 50 andre rumænere arbejder. Løn og arbejdstidsregler gik den unge rumæner heller ikke så meget op i. Han ville bare gerne arbejde.

I Rumænien var Alin Mares sidste job i en kulmine i bjergområdet, hvor han kommer fra, til 400 euro om måneden. Så da han i 2011 rejste til Danmark på ferie, var det en nem beslutning. Et par måneder efter kom hans jævnaldrene kone Maria til Skagen, og inden jul det år kom også deres datter, Delia.

Men noget har ændret sig. I dag synes Alin Mares, at hans landsmænd accepterer for dårlige forhold.

»Før accepterede vi også alt for meget for at få lov til at arbejde. Men vi vil gerne blive her i Skagen, købe vores eget hus og lære sproget. Men så kræver det også, at vi får en ordentlig løn,« siger Alin Mares.

Mares-familiens historie sætter perspektiv på den ophedede debat om det danske arbejdsmarked, hvor indvandring af østeuropæisk arbejdskraft på det nærmeste er blevet synonym med en dansk systemfejl. Er østarbejderne løntrykkere og fortroppen i et nyt parallelt underbetalt arbejdsmarked, en gevinst for samfundsøkonomien eller sløret, der hives fra øjnene på naive danskere, der betaler milliarder i overførsler til folk, der burde arbejde?

mai mult la :

http://www.information.dk/517638

Lasă un răspuns