Romanii tigani au invadat cartierul-insula Amager din Copenhaga

0
167

Sigøjnerbrødre. Marin Dohu på damecykel og hans vinkende bror på  vej væk fra buskadset på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade på  Amager.

Sigøjnerbrødre. Marin Dohu på damecykel og hans vinkende bror på vej væk fra buskadset på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade på Amager.

Vi drejer fra stien ind i buskadset på det sted, hvor vi har set de to mørke mænd forsvinde.

Vi følger et spor af fladtrampet græs, der bugter sig gennem siv og krat. De er væk.

Men pludselig, som skudt op af jorden, rejser mændene sig. Lige til venstre for os.

Bag dem ligger deres cykler og de lette anhængere med plastikdække. Foran dem ligger en stor bunke af skinnende kobberrør.

Det ser ud, som om de har en slags lagerplads for det værdifulde metal her midt ude på Amager Fælled.

»Hello, do you speak English?«, siger jeg.

»No, no«, svarer den mindste af mændene. Han har trukket en kasket ned i panden og træder helt hen for næsen af mig, så han spærrer for udsigten til kobberet.

»German? Deutsch?«.

»No … italiano«, siger manden.

Jeg taler ikke italiensk. Og han ligner i øvrigt ikke en, der har lyst til at tale med mig, uanset hvilket sprog jeg måtte beherske.

»Okay … sorry …«, siger jeg.

Vi trækker os snublende baglæns.

Da vi er på vej tilbage ad stien, kommer endnu en mand susende på cykel med anhænger og forsvinder samme sted som de andre.

»Der er gang i den«, siger fotografen.

»Det må man sige«, svarer jeg. »Gad vide, hvad de stiller op med det kobber?«.

»Måske skulle vi prøve at skygge dem«, foreslår fotografen.

Vi har nu i nogle dage forsøgt at finde de sigøjnere, der siges at stå bag en stribe indbrud i haveforeningerne rundt om Fælleden.

Fotografen har selv kolonihave i Lille Nok og har fået stjålet sin tyske motorsav, som betød meget for ham.

Bor under uhumske forhold
Undervejs har vi fundet ud af, at sigøjnerne overvejende kommer fra Rumænien, og at de derfor er EU-borgere.

Men at en del af dem ikke desto mindre bor under uhumske forhold på Fælleden. Og at de blandt andet lever af at samle flasker og skrot.

Vi kunne godt tænke os at tale med dem, men indtil videre har vi ikke haft heldet med os. Motorsaven har vi heller ikke fundet.

Soveværelse i kælderen
Vi har for eksempel ledt efter saven i en øde industribygning ude på Krimsvej, i nærheden af Amager Strand, hvor en kilde i politiet har fortalt, der skulle bo sigøjnere.

Det var en vældig bygning i tre etager. Store afpillede lokaler. Rå beton. Masser af graffiti. Alle vinduer var smadrede.

Glasskår knasede under vores fødder, mens vi undersøgte bygningen. På anden sal stod to graffitifyre og anrettede et batteri af spraymaling.

»Der er et soveværelse nede i kælderen«, sagde den ene, som var tysker. »Måske ligger der nogle sigøjnere og sover«.

Gammelt svinekød
Vi gik ned i kælderen og fandt to fugtige og dystre rum. I det ene havde der været tændt bål.

Der lå potter og pander i en stinkende bunke af chipsposer, tøjdyr, tæpper og 3 gange 500 gram hakket svinekød, som havde sidste salgsdato for to en halv måned siden.

Det andet rum var soveværelset. To plettede madrasser lå på gulvet. Ellers intet. Jo, spillekort var spredt ud over det hele.

I et hjørne så jeg en knækket cd med den rumænske folkloristisk inspirerede popsanger Cristi Nuca.

Nogle vinduesløse aflukker mellem de to rum havde fungeret som toiletter. Vi skyndte os ud. Tog dybe indåndinger.

Over det hele
Sådan var det mange steder i byen, opdagede vi.

I stort set hvert eneste buskads og i alle de forladte industribygninger, vi stak hovedet ind i, fandt vi spor efter sigøjnere.

Cykeldele. Mængder af tøj og sko. Og ikke mindst: stumper af strippede ledninger. Masser af kabelrester.

Et par steder på Fælleden så vi også lejre, som tilsyneladende stadig var i brug. Fem-seks telte her, fem-seks telte der. Men endnu havde vi ikke mødt nogen sigøjnere.

Hvor holdt de til lige nu? Og var det virkelig dem, der tømte kolonihavehusene? Hvad gik det ud på med det der kobber? Og var der mon en chance for at finde fotografens motorsav?

Projekt Udenfor
Nogle dage senere slår vi et smut forbi Ravnsborggade for at tale med et par gadeplansmedarbejdere fra Projekt Udenfor.

En selvejende institution, som arbejder for og med hjemløse.

I modsætning til de fleste andre organisationer, så hjælper Udenfor også udlændinge, der lever på gaden. Det sker for private midler.

Denne afart af humanitær opførsel vil regeringen ikke være med til at støtte. Danmark skulle jo nødig blive EU’s varmestue, som en minister har formuleret det.

Maj Kastanje og Bo Heide-Jochimsen skænker kaffe og fortæller, hvad de ved om sigøjnerne.

Få sigøjnere
Eller rettere: om de østeuropæere, der lever på gaden i København. De to gør meget ud af at understrege, at kun en lille del af østeuropæerne er sigøjnere, måske er der et par hundrede i København.

Men uanset hvad man er, så er man på spanden, hvis man går ned med flaget, ender på gaden og ikke har et dansk pas i lommen.

»Lige nu er de her mennesker fuldstændig usynlige i Danmark«, siger Bo Heide-Jochimsen. »De har ingen rettigheder og ingen muligheder«.

»De er her på grund af ekstrem fattigdom i deres hjemland«, siger Maj Kastanje. »Og de virker ikke som folk, der er kommet til Danmark for at lave kriminalitet. De virker som folk i nød, der vil have et arbejde«.

Hvis ikke de finder et job, og det gør de sjældent, så finder de derimod nemt en glidebane, der kan ende i hjemløshed, psykiske problemer og kriminalitet.

Præcis som danske hjemløse, pointerer Maj Kastanje….

Hun viser os fodaftrykket på skabet neden for vinduet. Fotografen tager et billede af aftrykket. Som var han en af politiets teknikere.

Sigøjnerlejr.  Foto: Klaus Holsting

»De tog fladskærmen«, siger Kirsten Rasmussen. »Min søn lå der på sofaen og sov. De tændte lampen over hans hoved og stjal hans to mobiltelefoner. De tog også min pung og en mobil, der lå i jakken, som hang lige ved siden af min seng«.

Kirsten Rasmussen peger, viser os det hele…

Lasă un răspuns