„Românilor zilei” – le place golful. Doi români din Randers l-au bautut pe un alt român cu o crosa de golf. Acum sînt arestati amîndoi

0
189

22-årig fængslet for vold med golfkølle. Torsdag formiddag blev en ung mand anholdt, da han forsøgte at krydse grænsen til Danmark. Han var eftersøgt for grov vold. Fredag blev han varetægtsfængslet for gerningen

Der var fyldt godt op i det varme retslokale E i Retten i Randers fredag morgen. Udover de sædvanlige aktører ved et grundlovsforhør, var der en tolk til den sigtede, og en god håndfuld familiemedlemmer.

Sagen drejer sig om en voldsag fra den 11. februar i år. En herboende 26-årig rumæner skulle være blevet opsøgt på sin adresse af to rumænske mænd. På adressen blev den 26-årige overfaldet og udsat for vold. De to gerningsmænd blev efterfølgende begge sigtet for vold og den ene er allerede blevet idømt fem måneders fængsel og en betinget udvisning.

bentclub3

Fredag var det så den anden gerningsmand, en 22-årig rumæner, der stod i retten. Han har siden, han blev sigtet i sagen, været efterlyst. Det viser sig nu, at han har opholdt sig i Rumænien. Torsdag morgen forsøgte han dog at krydse grænsen tilbage til Danmark efter at have rejst fra Rumænien til Flensborg med en gruppe andre rumænere. Her blev han anholdt af dansk politi klokken 10.13.

Anklagen

Det var en meget rolig ung mand, der satte sig i stolen foran dommer, Bjarke Stig Andersen. Han hilste på de fremmødte familiemedlemmer og tolken, som skulle oversætte til og fra rumænsk.

Anklager Pernille Marie Agerholm Moesberg læste anklagen op.

Den unge mand var sigtet for overtrædelse af paragraf 245 stk. 1, der drejer sig om legemsangreb af særlig rå karakter. Dette skulle han have udøvet 11. februar klokken 3.20, hvor han indfandt sig i offerets lejlighed på Platanvej med sin fætter, som tidligere er blevet dømt i sagen.

De to gerningsmænd, der ligesom offeret har rumænsk baggrund, skulle have slået offeret flere gange i ansigtet og på kroppen med glas, flasker, knytnæver samt en golfkølle.

 

http://amtsavisen.dk/randers/22-aarig-faengslet-for-vold-med-golfkoelle

Lasă un răspuns