Rumænien køber 24 brugte kampfly

0
206

Rumænien skal have moderniseret dets luftvåben, men den økonomiske krise betyder, at det blandt andet bliver med brugte kampfly.

Rumænien overvejer at købe 24 brugte amerikanske F-6-kampfly som led en strategiplan for moderniseringen af landets luftvåben, oplyser forsvarsministeriet i Bukarest.

Rumænien har også planer om at erhverve fabriksnye F-16-fly, men dette har det økonomisk trængte land erkendt må skydes et stykke ud i fremtiden.

– Strategien, der har til formål at modernisere det rumænske luftvåben, omfatter køb af 24 brugte F-16-fly til at starte med, 24 nye F-16-fly i mellemfasen og introduktionen af 24 F-35-fly i sidste fase, hedder det i en erklæring fra ministeriet.

De 24 brugte kampfly, som for øjeblikket benyttes af den amerikanske hær, koster 1,3 milliarder dollar. Hvis planen bliver vedtaget, vil flyene begynde at ankomme til Rumænien i 2013.

Rumænien har længe overvejet købet af kampfly, men beslutningen har været udskudt som følge af økonomiske problemer. Regeringen i Bukarest har kigget på adskillige fly i forbindelse med planerne om at modernisere luftvåbnet. Ud over de amerikanske F-16-fly har rumænerne kigget på svenske Gripen-fly, europæiske Eurofighters og franske Rafales-fly.

 

Rumænien køber 24 brugte kampfly

Lasă un răspuns