Rumænsk Film i Københavns Film Festival

0
186

East of Bucharest
A fost sau n-a fost?

Den 22. december 1989 var en skelsættende dato i Rumænien. Det var den dag, hele landet på tv kunne følge med i, hvordan en rasende menneskemængde tvang diktatoren Ceausescu på flugt. Han stak af fra Bukarest i en helikopter præcis klokken 12:08 – og i komedien 12:08 East of Bucharest er det denne begivenhed, som 16 år senere skal være kernen i et talkshow på en lokal tv-station i en lille fredelig provinsby øst for hovedstaden. Her vil studieværten lave en udsendelse om, hvad der skete i netop den by på netop det tidspunkt, og gæster i studiet vil sammen med seerne mindes det store revolutionære øjeblik. Desværre er de eneste to ’eksperter’, værten kan få til at stille op, en alkoholiseret historielærer og en gammel pensionist, som vikarierer som julemand. Derfor forløber showet langt fra som planlagt, og studieværten får meget ufrivilligt sat et kæmpe spørgsmålstegn ved hele miséren, mens han må se i øjnene, at alle skeletter ikke er faldet ud af skabet endnu. Filmen giver et skarpsindigt og overordentligt morsomt billede af, hvordan historiske myter rodes sammen med fakta, hvordan al hukommelse er relativ, og hvordan meget lidt i Rumænien har forandret sig siden dengang. Med inspiration fra Aki Kaurismäki og Jim Jarmush maler den spillefilmsdebuterende Corneliu Porumboiu et imponerende præcist og sorthumoristisk, men samtidig kærligt menneskeportræt.
Spiller i :
East of Bucharest
A fost sau n-a fost?
27/9 Dagmar – 19:00
29/9 Dagmar – 21:30
1/10 Gloria – 21:30

Lasă un răspuns