Rumænsk sundhedsvæsen i knæ

1
683

Sundhedsvæsenet i Rumænien ligger i koma. ( hør her )

hospital

 

For tre måneder siden løb landets sundhedsvæsen tør for penge – 2009-budgettet var simpelthen brugt op.

Og for at undgå kollaps, begyndte man derfor allerede i oktober at bruge af næste års budget.

Det betyder, at situationen bliver langt værre i slutningen af 2010.

Nød og elendig service
Læger, hospitaler og apoteker klager deres nød over situationen. Og den almindelige rumæner brokker sig over elendig service.

Mange af de praktiserende læger har ikke råd til at købe de mest basale ting ind.

Derfor bliver patienterne sendt på hospitalet. Og det er både ineffektivt og dyrt.

Samtidig lukker apotekerne på landet – enten helt eller delvist – fordi de ikke får refunderet beløb af den offentlige sygesikring.

Korruption udbredt
Korruptionen i sundhedsvæsenet er udbredt og kendt.

Det er nødvendigt at bestikke læger og sygeplejersker for at få hjælp ved fødsler, få en ny hofte eller en hjerneoperation.

En rumænsk læge tjener mindre end 5000 danske kroner om måneden.

Men mange af lægerne får penge og goder ind ad bagvejen. De kirurgiske læger får penge under bordet, mens de praktiserende læger for eksempel får chokolade.

Og det kan ses uden for sygehusene, hvor de fine biler parkeret.

Samtidig er det svært at finde en borger, der ikke har givet en læge en kuvert med penge i.

Tiggergang hos IMF og EU
Pengene er få i Rumænien, så landet kan ikke selv rette op på problemet.

Og det selvom at landet, ifølge tænketanken Romanian Academic Society, kun brugte 3,2 procent af BNP på sundhedsvæsenet i 2009 – et tal der vidner om den laveste procentsats i ni år, og som er bundskraber i EU-sammenhæng.

Derfor har landet været nødt til at gå til EU og Valutafonden og bede om et lån på 20 milliarder euro.

Så selvom den nye regering siger – ligesom skiftende regeringer før den – at forbedringer af sundhedsvæsenet har høj prioritet, så er Rumæniens økonomi holdes i stramme tøjler af blandt andet EU og Valutafonden.

For at få lånet har bankerne nemlig forpligtet sig til at rydde op i et stort budgetunderskud.

Dermed er regeringens råderum er behersket.

1 COMENTARIU

Lasă un răspuns