Softistii romani iau slujbele prorgamatorilor danezi

0
52

Programatorii romani sint inteligenti si flexibili, iar salariul lor este de trei ori mai mic decat in Danemarca

Netop Solutions udflager: Rumænere overtager danske udvikler-job

Netop Solutions samlede for to år siden al softwareudvikling i Bukarest. Det var en stor succes, så nu er resten af it-arbejdet også flyttet til Rumænien, hvor arbejdskraften koster en tredjedel.

Der er ikke mange teknikere tilbage hos Netop Solutions i Danmark. I stedet er det højtuddannede rumænere, der nu står for både softwareudvikling, webudvikling, drift, support og test af firmaets software.

Netop udvikler løsninger til fjernstyring af computere, for eksempel til undervisningsbrug eller til fjern-administration, og har kunder i 75 lande. Og tidligere var firmaets udviklere også spredt lidt ud over kloden, med afdelinger i Danmark, Schweiz og Rusland.

Det blev der lavet om på i 2008, hvor firmaet begyndte at samle al softwareudvikling i Rumænien. På to år er antallet af medarbejdere i Bukarest vokset fra 15 til 60, fortæller direktør Kurt Bager.

»Vi gjorde det for det første for at spare penge. Lønnen i Rumænien er en tredjedel af i Danmark. Men også på grund af adgangen til dygtige folk. Der er mulighed for at få flere universitetsuddannede end herhjemme,« forklarer han.

Væksten i Rumænien hænger også sammen med, at man løbende har flyttet flere opgaver til afdelingen i Bukarest, der nu er ved at finde større lokaler. Skiftet til det østeuropæiske land har nemlig været så givtigt, at alle de tekniske opgaver i Netop er blevet flyttet derned.
Fleksibelt og ubureaukratisk
Fordelene ved Rumænien i forhold til Indien eller andre mere klassiske outsourcing-lande er først og fremmest, at der ikke er så langt, hverken kulturelt eller fysisk.

»Her er der direkte fly og kun en times tidsforskel. Og kulturen hos de unge er meget som i vestlige lande. De ældre er mere østeuropæiske,« siger direktøren.

Han glæder sig også over et land, der ikke er særlig bureaukratisk, og hvor en globalt set lille virksomhed som Netop Solutions kan skabe sig et navn som arbejdsgiver.

»Det er nemt at lave kontrakter og aftaler. I USA får man en kontrakt på 66 sider, hvis man skal flytte, mens den i Rumænien fylder fem sider. Alting er mere fleksibelt,« lyder vurderingen.

Netop Solutions udflager: Rumænere overtager danske udvikler-job

Lasă un răspuns