(VIDEO) Politia daneza: Cautam propietarii celor 216 obiecte furate in Danemarca de doi romani

2
177

Cei doi romani au fost arestati in Germania cu masinile pline de obiecte furate din Danemarca. Videoclip cu obiectele furate, bijuterii, mobile, etc… gasite in masinile celor doi spargatori romani.

Hvem ejer disse mange tyvekoster ?

De blev fundet i bilerne hos to rumænske indbrudstyve, der blev anholdt i Tyskland. De har begået stribevis af indbrud i Nordsjælland Politiet i Nordsjælland mangler ejerne til 216 tyvekoster ud af godt 600 stjålne ting, der i august blev fundet hos to rumænske indbrudstyve.

De mange tyvekoster fra bærbare computere til smykker kom til veje, da de to rumænere på 25 og 22 år blev stoppet af politiet i Tyskland på vej hjem til Rumænien.

Politiet har nu offentliggjort billeder af de mange tyvekoster, som politiet gerne vil forbinde til konkrete indbrud, og derefter få dem leveret retur til ejerne.

Rumænerne kørte i hver sin bil, en spansk udlejningsvogn og en VW Passat, der var stjålet efter et villaindbrud i Humlebæk.

Retten i Hillerød har varetægtsfængslet de to rumænere i fire uger efter at de blev udleveret fra Tyskland.

– Vi sigter dem for groft tyveri. Der er flere end 600 tyvekoster og værdien er mindst en halv million kroner, siger efterforskningsleder Anders Kusk, Nordsjællands politi.

Foreløbig sigtes rumænerne for syv villaindbrud, fordi politiet straks har kunnet identificere tyvekoster fra disse indbrud. Men politiet regner med, at mændene har begået langt flere indbrud.

Den 5. august blev de to mænd stoppet i en dansk VW Passat og en spansk Peugeot i Altenberg syd for Dresden tæt på den tjekkiske grænse. Bilerne bugnede af tyvekoster, som hurtigt viste sig at stamme fra Danmark.

– Der er tale om letomsættelige varer som bærbare computer, mobiltelefoner, fladskærme, musikafspillere, ure, spiritus, smykker og tasker og punge af dyre mærkevarer, siger Anders Kusk.

Nordsjælland er plaget af indbrud, mange begås af østeuropæere og især rumænere. Derfor har en rumænsk politiofficer været udstationeret for at hjælpe Nordsjællands politi.

Rumænerne er kendt for at begå ‘underboringsindbrud’, hvor de borer et hul i vinduesrammen eller i terrassedøren, og åbner håndtaget med en ståltråd. Disse indbrud begås bl.a. om natten, mens beboerne sover og hvor tyvene lister rundt i huset.

Forleden fik Nordsjællands politi også varetægtsfængslet to rumænere, der blev anholdt på Gentofte S-station med værktøj til underboringsindbrud.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/112/article1422012.ece#ixzz112ZvDW5s Kilde: http://ekstrabladet.dk/112/article1422012.ece#ixzz112Zi8Wor

2 COMENTARII

Lasă un răspuns