Visioner og hårdt arbejde. Hjælp til Rumæniens Børn

0
176

Lis Jul-Larsen fik tidligt en fornemmelse af, at hendes opgave i livet er at tage sig af børn. Hun har beskæftiget sig med adoption og har i mange år været formand for Hjælp til Rumæniens Børn. I morgen fylder den dynamiske kvinde 70 år

En pige på godt en halv snes år tøvende på vej op ad en trappe.

Nej, det lyder ikke af noget særligt. Og så alligevel.

Hun var nemlig et meget genert barn, af hvem ingen vist forventede mod til nærkontakt med fremmede trapper. Et barn, der rødmede heftigt, når voksne henvendte sig. Og trappen førte hende endda op til et børnehjem, hvor hun egentlig slet ikke havde lov til at komme. Den myndige diakonisse, der åbnede døren, udbad sig da også en forklaring. Og da hun undrende hørte, at pigen stillede sig til rådighed som barnepige, lød det overbærende svar, at det var hun sandelig alt for lille til. Hvorpå døren blev lukket. Og pigen trissede ned igen.

Ikke desto mindre førte trappen til fremtiden. Lis Jul-Larsen – for hende var det – kom til at passe barn. Og på en så omfattende og i bogstavelig forstand grænsesprængende måde, så dette at være „barnepige” nærmest må karakteriseres som en livsstil. For eksempel har Jul-Larsen i mange år været formand for foreningen Hjælp til Rumæniens Børn (Botosan Children Services). Og formand er hun stadig. Engagementet hos den dynamiske og fortsat meget aktive kvinde, der i morgen fylder 70, gløder, så man kunne tro, at dette alene opvarmer hendes andelsbolig i udkanten af Holstebro, hvortil hun og hendes nu afdøde mand flyttede i 2000.

Længe havde pigen overvejet at bestige trappen til børnehjemmet, der lå tæt ved hendes barndomshjem på Amager i København. Men lige så længe havde modet svigtet….Fortsættes, klik her | Vis hele artiklen

Lasă un răspuns