26 dræbt af uvejr i Rumænien og Ukraine

0
310

26 personer har mistet livet under storme og oversvømmelser i Ukraine og Rumænien. Ifølge den rumænske præsident er der også risiko for en økologisk katastrofe.

Voldsomme storme og oversvømmelser i det vestlige Ukraine og nabolandet Rumænien har nu kostet 26 mennesker livet. Derudover er titusindvis af mennesker blevet evakueret, mens mere end 900 broer er blevet skyllet væk i Ukraine, hvor 100 landsbyer er uden strøm, og kæmpestore områder med landbrugsjord står under vand.

I Rumænien advarer landets præsident, Traian Basescu, samtidig om, at uvejret kan forårsage en økologisk katastrofe. Han frygter, at oversvømmelserne kan få nogle søer, der bruges som losseplads for mineaffald, til at gå over deres breder. De to søer i den nordlige del af landet indeholder ifølge lokale embedsmænd mere end otte millioner ton affald.

I 2000 gik en rumænsk affaldssø over sine breder og førte til fiskedød i adskillige floder. Også i nabolandet Ungarn.

/ritzau/AFP

Lasă un răspuns