Cazul românului ucis în Danemarca apare în presa daneza. Ziarele scriu despre solidaritatea remarcabila a românilor care au pus mîna de la mîna ca sa repatrieze corpul lui Marian Tucan. Este mentionata si nesimtita indolenta a statului român caruia i se rupe de cetatenii sai aflati în strainatate

0
227

Indsamling på Facebook: Død rumæner på OUH kunne ikke sendes hjem

Den 27-årige rumæner Marian Tucan ligger død på OUH. Den rumænske regering vil ikke betale hans hjemsendelse til Rumænien. Iulian Macinca fra Årslev har indsamlet over 50.000 kroner på Facebook, så den døde 27-årige Marian Tucan kan blive fragtet fra OUH til familien i Rumænien.

Iulian Macinca så tirsdag aften et opslag i en facebook-gruppe for rumænere i Danmark, der gjorde stort indtryk på ham.

Historien handlede om den 27-årige rumæner Marian Tucan, der i sidste weekend blev slået ned i Haderslev og efterfølgende døde af en hjerneblødning på Odense Universitetshospital – i armene på sin storebror, Ionut Tucan. Siden har de to brødre været strandet i Odense, fordi familien ikke har penge til at fragte den afdøde hjem til Rumænien.

– Da jeg hørte om det, tilbød jeg med det samme min hjælp, siger Iulian Macinca, der selv er rumæner, men bor i Årslev.

Iulian Macinca opsøgte Ionut Tucan og tilbød ham kost, logi og hjælp til at formidle kontakten til de danske myndigheder. Desuden startede han en indsamling i det rumænske miljø i Danmark, så en bedemand kunne blive betalt for at fragte Marian Tucan hjem til sin familie.

– Jeg slog et opslag op i den facebook-gruppe, hvor jeg selv havde læst om sagen, og reaktionen har været helt utrolig. På et enkelt døgn har vi indsamlet 50.000 kroner, siger Iulian Macinca.

Ubetinget hjælp

Iulian Macinca har selv prøvet at stå alene og fortvivlet på OUH. For et halvt år siden havde han desperat brug for en nyretransplation, og dengang var redningen hans egen lillebror, der donerede sin ene nyre. Det er det, der fik ham til at række ud til Ionut Tucan.

Siden indsamlingen begyndte, er det kommet frem, at Marian Tucan døde i forbindelse med et indbrud, hvor han og hans to kumpaner efterfølgende kom op at toppes. Det har dog ikke ændret noget – hverken for dem der har doneret penge eller for Iulian Macinca.

SAGEN KORT :

En 27-årig rumænsk mand døde søndag aften af en hjerneblødning på Odense Universitetshospital. Den unge rumæner var tidlig lørdag morgen blev slået ned et sted på vejen mellem Hoptrup og Diernæs i Sønderjylland – ifølge politiet af en eller to landsmænd på 27 og 31 år.

Begge mænd blev anholdt lørdag og sigtet for blandt andet grov vold. De blev fremstillet i et grundlovsforhør søndag, hvor anklager Lars Viereck bad om og fik lukkede døre, da der kunne være medgerningsmænd på fri fod. De to rumænere blev varetægtsfængslet til den 15. september.

Artikel af : Peter Skjødt Mygind , pesmy@jfmedier.dk

http://www.fyens.dk/article/3178774?utm_source=ncs

for 11 timer siden – Indsamling på Facebook: Død rumæner på OUH kunne ikke sendes hjem Den 27-årige rumæner Marian Tucan ligger død på OUH. Den rumænske regering vil …

Lasă un răspuns