Ce mai zic danezii: Romanii „loserii” de pe piata muncii din Europa

2
143

Arbejdskraftens frie bevægelighed — og dens tabere. Flere end hver tiende rumæner arbejder i dag i udlandet

Libera circulatie  afortei de munca in europa – si „loserii” sai. Astazi, peste 10% dintre romani lucreaza in afara tarii …

Rumænien kommer til at ligge som et billigt arbejdskraftreservoir mellem de rigere lande i øst og vest – og som et land med helt andre demografiske problemer, da befolkningen vil være altovervejende ung, og fremtiden udsigtsløs, skriver Peter Tudvad

Måske nogle af Kristeligt Dagblads københavnske læsere i september var i Cinemateket og se den stærke rumænske film „Eu cand vreau sa fluier, fluier” (Hvis jeg vil fløjte, fløjter jeg). Den unge instruktør Florin Serban vandt med sin spillefilmsdebut to priser på den tyske A-filmfestival, Berlinalen, i februar i år.

Filmens hovedperson sidder i ungdomsfængsel, mens han forgæves søger at drage omsorg for sin lillebror, der ligesom han selv må lide under konsekvenserne af, at deres mor er taget til Italien for at arbejde. På den måde lykkes det Serban at sætte fingeren på et ømt punkt i det europæiske integrationsprojekt, for hvem tænker på børnene, når rige vesteuropæiske lande åbner grænserne for billig arbejdskraft fra EU’s nye medlemslande i øst?

Rumænerne tænker selvfølgelig selv på det, sådan som det i denne uge fremgår af en artikel i den transsylvanske netavis Seven Times: „Cirka 350.000 børn i Rumænien må slås med en ensom barndom, når deres forældre forlader landet for at få et bedre job. Depression er en alvorlig trussel.”

Italien er det europæiske land, der har det største antal rumænske immigranter, blandt andet fordi italiensk er let at lære, når man taler rumænsk. Den italienske avis La Repubblica skriver, at antallet af rumænske voksne, der har søgt arbejde i udlandet de seneste år, er steget til over tre millioner. I 1990’erne boede der 8000 rumænere i Italien, mens der i 2010 er over en million.

Men når rumænere tager til udlandet, efterlader de normalt deres børn derhjemme – enten ved en forælder eller hos slægtninge. Halvdelen af disse børn er under 10 år, bemærker La Repubblica, og fire procent er under et år gamle.

Ud over emotionelle og psykologiske traumer på grund af deres mødres og fædres fravær risikerer disse børn også misbrug og vold i de surrogatfamilier, de vokser op i. Ifølge FN’s børneorganisation, Unicef, lider en tredjedel af de efterladte børn af depressioner, „der endda kan føre til selvmord”.

Det er sjældent det, vesteuropæiske politikere tænker på, når de bekymrer sig om den demografiske udvikling i deres egne lande. Stadigt færre unge skal her brødføde stadigt flere ældre, så man uvilkårligt må overveje, om immigration fra Østeuropa kan løse problemet. Under alle omstændigheder ophører de sidste overgangsordninger i de gamle EU-lande den 1. maj næste år, hvorefter rumænerne uden restriktioner kan rejse ind i Tyskland, Frankrig og Holland, eller hvor de nu måtte finde arbejde.

Længere mod øst kandiderer Ukraine til et medlemskab af EU, et land, der med 45 millioner indbyggere og dermed dobbelt så mange som Rumænien nok skulle kunne mætte vesteuropæernes behov for arbejdsduelige immigranter.

Men her er det ganske andre overvejelser, man gør sig i forholdet til det rige Vesteuropa, da man hellere vil vende strømmen og få investeringsvillige vesteuropæere til at bosætte sig i landet. I dag lever der kun 100.000 (ikke-russiske) udlændinge i Ukraine. Om dem skriver avisen Kyiv Post aktuelt:

„Mange kom for længe siden og engagerer sig stadig i landet. Mange bragte særlige kvalifikationer eller uddannelse med sig. Med andre ord skabte de velstand. De nøjedes ikke med at erhverve den fra regeringen i insiderhandler på den måde, som mange ukrainere gjorde efter Sovjetunionens kollaps.

Der er ubehagelige typer iblandt dem – for eksempel politiske bladsmørere og cigaretsmuglere – men de fleste har skabt varer eller serviceydelser, der har gjort Ukraine til et bedre sted.”

Samtidig er det påfaldende, hvis man – med rumænske øjne – ser på de udlændinge, der trods alt har fundet vej til Ukraine, nemlig at de har haft råd til at tage deres børn med.

En dag bliver Ukraine medlem af EU og vil bedre kunne drage økonomiske fordele af medlemskabet. Så kommer Rumænien til at ligge som et billigt arbejdskraftreservoir mellem de rigere lande i øst og vest – og som et land med helt andre demografiske problemer, da befolkningen vil være altovervejende ung, og fremtiden udsigtsløs.

sursa : http://www.kristeligt-dagblad.dk/
Cititi tot articolul 1 | 2

2 COMENTARII

  1. Sa logicam:1.Aproape totul se importa in Romania.Majoritatea lucrurilor din UE.Romania-foarte mare piata de desfacere.Cine e in castig?Numai Romania???2.Romanii saracii sunt nevoiti sa plece in UE la muncile -majoritatea-cele mai murdare,grele si prost platite.Cine castiga in primul rand?Stiu multe cazuri de munca la ferma in DK pe 50 Dkk/ora.Si de acolo platesc si cazare si mananca.Cine is cei mai castigati?Numai amaratii astia de romani???Sa lasam tiganii,smecherii si altii ca ei -deoparte.Gasim din categoria asta si danezi.Nu despre astia am vrut sa vorbesc.Sunt si oameni corecti,cinstiti…Si e pacat sa vorbim asa de tara in care ne-am nascut.Pacat….

Lasă un răspuns