Criticii de film danezi despre filmul „Marti dupa Craciun”, care ruleaza in aceste zile in capitala daneza, Copenhaga

0
248

Instruktør Radu Muntean er blandt frontløberne for den nye rumænske filmbølge, der fik global udbredelse blandt filmfolk – og entusiaster tilbage i 2005 med Cristi Puius Hr. Lazarescus sidste rejse. Den nye generation af rumænske filmskabere inkluderer udover Puiu og Muntean blandt andet Corneliu Porumboiu, hvis film 12:08 Øst for Bukarest i 2006 vandt prisen i Cannes for bedste debutfilm, og Cristian Mungiu, som efterfølgende år vandt De gyldne Palmer for 4 måneder, 3 uger og 2 dage.
Kritikernes begejstring for at placere rumænerne i et kunstnerisk fællesskab er de selv meget imod; alligevel er det pudsigt at bemærke at trods deres individuelle syn på verden, er der flere paralleller at trække mellem dem, herunder at deres stringente handlingsforløb ofte foregår over få dage, scenerne synes trukket vilkårligt ud af hverdagens rytme frem for at være bundet af plottet og selv når filmene har en klar afslutning, synes de at ende uafsluttede. Det er også tilfældet med Tirsdag efter jul, der følger familiefaren Paul i sit liv som dedikeret ægtemand og far og elsker for den unge tandlæge, Raluca.

Rastløshedens konsekvenser
Paul er ikke ulykkelig i sit ægteskab, men elsker to kvinder og ved ikke rigtig hvad han skal stille op med det. Elskerinden kræver intet af ham; alligevel finder Paul sig selv stående på den skillevej, hvor han må gøre op med sig selv, hvem af de to han skal opgive. Mimi Branescu som Paul er et interessant bekendtskab, fordi han ikke er tynget ned af skyldfølelser eller eksistentielle midtvejskriser. Filmen giver os et nuanceret syn på kærlighedens alsidige facetter i en dagligdag, der let kan oversættes til alle sprog og kulturer.
Skildringen af Pauls dobbeltsidede liv er så skarpt orienteret om mondæne begivenheder, og Munteans tilgang til trekantsdramaet er så distanceret, at man kan risikere at miste interessen for figurerne og deres kvaler; når det ikke sker skyldes det både at det dæmpede drama fremstår fuldt ud naturtro og er desuden så blændende spillet af trioen at man føler sig tvunget helt ind på livet af dem. Det mondæne bliver i stedet for at sidde fast i et plotmæssigt dynd et studie i komplekse menneskerelationer og forholdets diverse minefelter. Tirsdag efter jul er et gedigent værk; vedkommende, organisk og en nydelse at beskue på tæt hold.

 

sursa : http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=7853

Lasă un răspuns