Deschiderea granitelor pentru romani e o problema pentru Danemarca…

0
110

Åbne grænser er et problem
Den radikale næstformand Zenia Stampe er godt på vej til at kortslutte en væsentlig debat ved at anmelde drabschefen i Københavns Politi, Ove Dahl, for racisme.

Ove Dahl har rejst det ganske alvorlige problem med østeuropæiske kriminelle – specielt rumænere – der hærger i Danmark. Meget relevant gør han opmærksom på, at tiden nu er inde til at skride ind med ekstraordinære foranstaltninger.

Både fordi omfanget er meget stort og intet tyder på, at det bliver mindre i fremtiden. Men også fordi de
østeuropæiske kriminelle har en langt mere voldelig og brutal adfærd, end man er vant til at se i andre kriminelle miljøer.

At det ikke er et frit opfundet problem, kan man ved selvsyn få bekræftet ved at læse mediernes kriminalreportager. Her fylder østeuropæisk kriminalitet efterhånden temmelig meget. Derfor er det også på højere tid, at samfundet tager stilling til, hvad man vil gøre. Den nuværende situation er ikke holdbar.

I den forbindelse forekommer det både naivt og pladderhumanistisk, at den radikale næstformand anmelder drabschefen for racisme. Det sker med den begrundelse, at udtalelserne er uanstændige og er med til at legitimere racistisk motiverede overfald.

Naturligvis skal alle østeuropæere ikke kæmmes over en kam. Det gør drabschefen udtrykkeligt opmærksom på. Der er udelukkende tale om de kriminelle østeuropæere.

Forhåbentlig får den radikale næstformand ikke held til at afspore debatten og dennødvendige indsats.

Det, der er brug for, er selvfølgelig en øget politiaktivitet på området. Men som drabschefen og flere andre meget relevant gør opmærksom på, så er det svært at dæmme op for disse kriminelle, så længe vi i Schengen-samarbejdet har de totaltåbne grænser. Aftalen tillader de kriminelle uhindret adgang til landet, ligesom de uhindret kan forlade det igen belæsset med tyvekoster.

I øvrigt viser gerningsmændene til mange af de alvorlige forbrydelser i Danmark sig at være forhærdede, uforbederlige brutale kriminelle, som aldrig burde være lukket ind i landet. Eller sagt med andre ord: En effektiv grænsekontrol og et samarbejde med østeuropæiske myndigheders kriminalregistre vil være et væsentligt skridt til at bringe denne type kriminalitet ned.

For almindelige borgere vil det være ærgerligt, hvis den meget lempelige grænsekontrol opgives. Men mon ikke de fleste gerne betaler den pris, hvis det sætter en voldsom dæmper på den brutale kriminalitet?

At det så bliver lidt af en øvelse at få den EU-bestemte grænsepolitik ændret, er en anden sag. Men om ikke andet rummer aftalen mulighed for i specielle situationer – f. eks. klimatopmødet – at indføre midlertidig grænsekontrol. Og den midlertidighed kan vel herske, indtil de alvorlige problemer med de østeuropæiske kriminelle er bragt under kontrol.

Åbne grænser er et problem

Lasă un răspuns