Dumitru Pascuta, infractor expulzat de curînd: „Sa faci pîrnaie în Danemarca e un lux”

0
207

Udvist rumæner: »Jeg er en god tyv«

„Sint un hot bun. Jumatate din prietenii mei sînt infractori. Chiar si cei care s-au facut politisti”

Fremtidsudsigter. »Mindst halvdelen af mine venner blev kriminelle. Selv dem, der blev politiofficerer,« fortæller Dumitru Pascuta. - Foto: Daniel Hjorth

Fremtidsudsigter. »Mindst halvdelen af mine venner blev kriminelle. Selv dem, der blev politiofficerer,« fortæller Dumitru Pascuta.

27-årige Dumitru Pascuta fortæller, at selv livet i fængslet er ren luksus i forhold til Rumænien.

Rumænerne trådte speederen i bund på deres Mitsubishi og ræsede med høj fart ud gennem et villaområde i Gadstrup på Sjælland.

Lige bag sig havde de en civil politibil med blå blink.

Efter en kort, intens jagt opgav de to rumænske mænd og kørte ind til siden. For risikabelt at fortsætte, mente de, men mændene havde også nået at gøre en anden kalkule. De havde begået indbrud i to huse den dag, så politiet kunne umuligt hænge dem op på mere, og det ville højst give et par måneders fængsel.

LÆS OGSÅIndbrud: Rumænske og litauiske bander deler landet på midten

Det var overkommeligt, så de besluttede at standse. Lige før en yngre betjent nåede hen til bilen, fik 27-årige Dumitru Pascuta mobilforbindelse til sin mor i hjembyen Gherla i Rumænien og forberedte hende på, at der ville gå et stykke tid, før han ringede igen.

»Åh, nej, ikke nu igen«, råbte hun i den anden ende.

Så overgav de sig, og betjenten tog bilnøgler og mobiltelefoner fra dem.

Almindelig indbrudshverdag
Indtil da havde det været en ganske almindelig indbrudshverdag i marts 2012. Som de plejede, var Dumitru Pascuta og makkeren kørt ud i bilen til danske parcelhuskvarterer i mindre byer på Sjælland.

I Gadstrup havde han været på vej ud fra en villa med en Samsungfladskærm under armen, som han anslog ville kunne indbringe 3.500 kroner på det sorte marked i København. Som altid huskede han at bevæge sig, som om han selv ejede huset, og uden nerver styrede han mod bilen, hvor han lagde tv-skærmen ned i bagagerummet.

I samme øjeblik passerede en bil ude på vejen med en mand ved rattet, som fulgte ham indgående med øjnene.

Dumitru Pascuta vidste instinktivt, at de var opdaget. Roligt og diskret forsøgte indbrudsparret at køre væk fra området, men efter et øjeblik var en civil politibil bag dem.

LÆS OGSÅ Fængslerne bugner af fanger fra Østeuropa

Politiets særlige styrke Task Force Indbrud havde gennem længere tid fulgt og aflyttet et netværk af organiserede kriminelle, rumænske indbrudstyve i Danmark, så rumænerne blev præsenteret for en langt mere omfattende tiltale, end de havde forudset, og Dumitru Pascuta blev senere i 2012 idømt tre års fængsel i byretten for i alt 24 forhold.

I marts i år stadfæstede landsretten dommen, og dermed blev Dimitru Pascuta den første, som er dømt efter en skærpelse i straffeloven vedtaget af Folketinget med henblik på at slå hårdt ned på organiseret indbrudstyveri.

Samtidig blev han udvist af landet for bestandigt.

Ikke nogen slem person
Et par måneder efter dommen træder Dumitru Pascuta ind i besøgsrummet i Vestre Fængsel i København. En høj, velbygget mand. Lys med blå øjne. Iført blå joggingbukser og en T-shirt.

Han vil gerne fortælle sin historie om indbrudslivet på de danske villaveje til Politiken, som har fulgt hans sag gennem retssystemet og fået aktindsigt i anklageskrifter. Rumænerens advokat har gennemlæst historien og verificeret de dele, han kender til. Resten er Dumitru Pascutas egen version.

Af sikkerhedsgrunde har fængslet besluttet, at det skal være et såkaldt rudebesøg. Rumæneren skal sidde adskilt fra besøgsrummet af en rude midt i væggen, og al kommunikation skal foregå gennem et samtaleanlæg. Da Dumitru Pascuta opdager det, slår han ud med armene og sætter sig så på stolen foran ruden.

LÆS OGSÅForsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne

»Jeg forstår ikke den her rude«, lyder det metalskarpt gennem samtaleanlægget.

Hvad er de bange for, spørger han såret? Han har aldrig været voldelig, heller ikke under sine mange indbrudstogter rundt omkring på Sjælland, fortæller han.

»Jeg er ikke nogen slem person, heller ikke når jeg bryder ind i folks hjem. Jeg vidste jo ikke, hvem der boede i husene, men jeg gik aldrig ind, hvis der var nogen hjemme. Det er min regel nummer et. Ingen kontakt. For ellers kan der ske uheldige og slemme ting. Andre er ligeglade med det, men det er jeg ikke«, siger han.

Herberg for kriminelle
Han kommer i tanke om dengang, han og en makker var inde i et større hus, som de havde gennemsøgt i tyve minutter. Pludselig er der en, som siger: »Hallo…?«.

»Så dukker en gammel mand op sammen med sin kone. Hun står bag manden og kigger direkte på os, og jeg tænker: åh, min gud! Så råber jeg til min kammerat: Løb! Løb! Vi når hen til døren, og den er låst, men jeg får den op, og da vi når ud til bilen, er min ven så meget oppe at køre på adrenalin, at han ikke kan få bilnøglen i tændingen. Selv om det var gamle mennesker, blev vi meget bange. Det var første gang, vi stødte på nogen i et hus. Vi måtte holde fri resten af dagen. Wow, vi var bange«.

Udvist rumæner: »Jeg er en god tyv«

Lasă un răspuns