Expulzarea celor 14 tigani romani anul trecut din Danemarca a fost ilegala, in contraventie cu regulile EU

0
316

Romaer blev ulovligt smidt ud af Danmark

14 romaer blev sidste sommer udvist af Danmark. Udvisningen strider mod dansk lov og EU’s regler.

Integrationsministeriet annullerer nu udvisningen af 14 romaer, der sidste sommer blev anholdt i en stor politiaktion på Amager og sendt ud af landet på under 24 timer. Det skriver Politiken mandag

Den administrative udvisning af de 14, som fik indrejseforbud i to år, blev besluttet af Udlændingeservice.Men udvisningen strider mod dansk lov og EU’s regler, fremgår det af et brev fra ministeriet, som de beskikkede advokater for romaerne får med posten mandag.

I et par konkrete retssager, som også angik udvisning af rumænere, afsagde Højesteret 31. marts i år kendelser, der fastsatte en bagatelgrænse for, hvornår EU-borgere kan administrativt udvises.

– De 14 rumænere, der blev administrativt udvist sidste år, havde klaget til Integrationsministeriet over udvisningen.

– Vi har nu vurderet sagerne, blandt andet efter kendelserne i Højesteret, og er nået frem til, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for udvisningen, siger afdelingschef i Integrationsministeriet Kim Lunding.

Konklusionen vækker politisk opmærksomhed.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger, at med Højesterets afgørelser i de konkrete sager er „der ikke så meget mere at diskutere dér”, men:

– EU-borgere har særlige rettigheder, men de skal ikke kunne være subsistensløse i et andet land. Et samfund skal kunne værge sig mod tiggere og tyvebander, der kun er kommet til landet for at begå ulovligheder, siger Henrik Dam Kristensen.

….Romaer blev ulovligt smidt ud af Danmark

Lasă un răspuns