FCK taber til hårde rumænere

0
373

FC København tabte sin første kamp i Europa League med 0-2 ude mod Cluj. Rumænerne spillede groft, men bedst.

Krisen spøger i FC København.

Det må være den uundgåelige konklussionen efter FCK’s første kamp i Europa League mod Cluj, hvor rumæerne spillede hårdt, men dog også klart bedst.

De regerendde danske mestre kom således under hårdt pres allerede fra kampens begyndelse, hvor de ivrige rumænere nærmest afsluttede efter behag.

Scoring rystede FCK
Efter en målløs første halvleg virkede rumænerne opsatte på at få sparket bolden i kassen i de sidste 45 minutter. Og missionen lykkedes, da den store profil hos Cluj, Juan Culio, fik sparket et indlæg op i nettaget efter 53 minutter.

Scoringen rystede FCK-spillerne, der virkede desillusionerede og uinspirerede. Markeringerne i forsvaret sad løst, midtbanen kom sjældent først i nærkampene, og angrebet virkede tandløst.

Skidt sæsonstart
Derfor kom kampens anden scoring som en naturlig følge af kampens udvikling. Efter 75 mintters spil kanonerede den to meter høje Cluj-angriber Traoré bolden ind bag en fuldstændig chanceløs Johan Wiland i FCK-målet.

Dermed var kampen afgjort og FCK formåede ikke siden at tilspille sig nogle nævneværdige chancer.

FCK har således fået en skidt start på sæsonen – både i den hjemlige liga og på i europæisk fodbold….

Lasă un răspuns