FirstFarms sælger jord og selskaber i Rumænien

0
271

Firstfarms har gennemført det i november annoncerede frasalg af jord og datterselskaber i Rumænien.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

„Aftalen omfatter salg af aktierne i selskaberne FirstFarms Agro s.r.l. og S.C. Cistapibe s.r.l., herunder bl.a. jorden, der ejes af selskaberne, bygninger samt cirka 50 pct. af selskabernes maskinparker,” hedder det i meddelelsen, hvoraf det fremgår, at der er tale om salg af cirka 1983 hektar jord.

FirtsFarms oplyser samtidig, at den del af maskinparken, der ikke er inkluderet i aftalen, er overdraget til andre FirstFarms-selskaber, ligesom salget også omfatter yderligere cirka 73 hektar jord, der er under erhvervelse.

Den samlede salgssum er på 61 mio. kr., hvoraf 58 mio. kr. er betalt kontant ved salgets gennemførelse.

„I tillæg til købesummen betales der, såfremt visse betingelser opfyldes, op til 8 mio. kr.,” hedder det i meddelelsen.

Salget påvirker resultatet positivt med 18 mio. kr., men da det allerede er inkluderet i FirstFarms’ guidance, fastholdes forventningerne.

Efter frasalget ejer FirstFarms fortsat i alt 7135 hektar jord i Rumænien.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt

 

FirstFarms sælger jord og selskaber i Rumænien

Lasă un răspuns