Hjemløse fra Rumænien, mange af dem rejser hertil fra Italien og Spanien, hvor de ikke kan få arbejde på grund af krisen

0
271

I januar skete det 29 gange, at en østeuropæer bankede på døren hos Kirkens Korshærs nattjeneste i Århus. Siden er flere og flere hjemløse fra Rumænien, Polen og andre lande dukket op, og i august kunne Nattjenesten i Nørre Allé registrere 158 østeuropæiske besøg.

»Inden for det seneste halve år er mange østeuropæere begyndt at dukke op. Det er især rumænere, og mange af dem rejser hertil fra Italien og Spanien, hvor de ikke kan få arbejde på grund af krisen. Nu forsøger de så lykken her,« siger værestedets leder, Per K. Rasmussen.

Statsstøttede væresteder og forsorgshjem må ikke tage sig af hjemløse, der kommer til landet uden arbejds- og opholdstilladelse. Foto: Nicolai Lorenzen

»For et par år siden så vi dem stort set ikke, men siden sidste sommer er der kommet flere og flere. De lever en kummerlig tilværelse, mens de venter på lykken,« fortæller Ove Lauritsen, daglig leder af Nattjenesten og Kirkens Korshærs varmestuer.

Han oplyser, at der i øjeblikket er en gruppe på 15-20 østeuropæere, der overnatter i stolene hos Nattjenesten.

»Vi har været nødt til at afvise 10-15 østeuropæere, fordi de ikke lever op til kravene for at komme her. Mange af dem taler hverken dansk, engelsk eller tysk, og derfor har vi fået reglerne oversat til rumænsk og sat dem op uden for døren,« siger Per K. Rasmussen.

http://jp.dk/indland/aar/article1806620.ece

Lasă un răspuns