INTERESANT. Recomandam analiza profesorului universitar Søren Riishøj de la Syddansk Universitet „Masseprotester som et problem for demokratiet”

0
71

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU .

Rumænien: For få uger siden bragte den ny rumænske regerings dekret om amnesti for 2.500 fanger med op til 5 år i straf 100.000er på gaden. Amnestien gav amnesti til personer dømt for økonomisk kriminalitet, korruption og skatteunddragelse for beløb på godt 300.000 danske kroner. Masseprotester er ikke et nyt fænomen i Rumænien. Vi oplevede dem i 2012, da Emil Boc’s centrum-højre regering måtte træde tilbage, og det gentog sig i 2015, da Viktor Ponta blev væltet og i forbindelse med enkeltsager. Nu rejser demonstranterne igen krav om regeringens afgang, til trods for at Liviu Dragnea’s regering har trukket de kontroversielle dekreter tilbage og  fyret justitsministeren.

Umiddelbart er protestdemonstrationerne blevet mødt med sympati, også hos langt de fleste kommentatorer i udlandet, hvilket for så vidt er forståeligt nok. Men ”politics of mass protest” og ”maidanisering” har en bagside, og det både i eller uden for Rumænien. Det mener i hvert fald Malgarta Rejmer, journalist og bosiddende i Tirana, i en interessant analyse i det polske ”Gazeta Wyborcza”.

Siden 2012 har vi oplevet en ny type borgere i Rumænien, siger hun. Mange tusinde rumænere er gået på gaden. De har været i stand til at vælte regeringer, men skaber de derved positive forandringer i samfundet som helhed? Problemet er, at ”gaden” har ikke haft egen repræsentation i parlamentet, de demonstrerende har ikke egne politiske ledere og heller ikke noget stærkt politisk bagland. De bruger flittigt de sociale medier og er derfor i stand til at mobilisere meget hurtigt.

mai mult/mere :  mreast.dk/masseprotester-som-et-problem-for-demokratiet/

Lasă un răspuns