Pasha Velnerio, en ung moldovisk studerende, håber inderligt, at kommunisterne denne gang bliver taberne

0
323
Pasha Velnerio

Pasha Velnerio, en ung moldovisk studerende, håber inderligt, at kommunisterne denne gang bliver taberne.

Lange rækker af dyttende biler med flag fra det liberale oppositionsparti drøner rundt i byen.
Et par hundrede unge kommunister med hammer og segl på flagene marcherer over hovedgaden. Moldovas hovedstad Chisianau emmer af, at der er valg.

Den gamle Sovjetrepublik har haft en folkevalgt kommunistisk præsident i otte år.
Det seneste valg i april endte i brændende gader og tusinder af demonstranter, der angreb parlamentet i protest mod påstået valgfusk.

Pasha Velnerio, en ung moldovisk studerende, håber inderligt, at kommunisterne denne gang bliver taberne.

Omfattende beskyldninger om valgfusk
– Der var masser af beviser på, at der var valgfusk. Det liberale parti afleverede beviser for 20.000 tilfælde til højesteret. Men intet blev gjort, siger han.

Beskyldningerne om valgfusk ved valget i april mod de vindende kommunister var så omfattende, at tusinder gik på gaden. Parlamentsbygningen blev stormet.

Efterfølgende blev parlamentet opløst, fordi man ikke kunne blive enige om en ny præsident. Landet har siden været i et politisk tomrum.

Moldova har omkring 3,6 mio indbyggere og er plaget af fattigdom. Det betyder, at mange forlader landet i søgen efter et bedre liv. 

– Omkring én million bor i udlandet. Det svarer til 40 procent af de stemmeberettigede. Og det er de unge, der rejser – og det er de unge, der ikke stemmer på kommunisterne, siger Pasha Volerio og spår en dyster fremtid for landet, hvis kommunisterne vinder igen.

– Hvis de vinder igen, bliver jeg måske også nød til at rejse. Jeg kan ikke vente yderligere fire eller otte år. Der er ingen perspektiver her. Hvem ved – om ti år er der måske næsten ingen unge mennesker tilbage i Moldova, siger han.

 

Kort om Moldova

  • Republikken Moldova eller Moldavien er et lille østeuropæisk stat beliggende mellem Rumænien og Ukraine.
  • Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en delrepublik i Sovjetunionen.
  • Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transdnjestr, der de facto har løsrevet sig fra Moldova.
  • Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere.
  • Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk.
  • Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud.
  • Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer, og hører i dag til blandt Europas fattigste stater.
  • Mange yngre moldover har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Kilde: um.dk

http://www.dr.dk/

Lasă un răspuns