Recomandam articolul: Daniel Pantazescu, românul care încearca sa se integreze în Danemarca „Te simti exclus din societate daca nu vorbesti limba”

0
32

»Man føler sig ekskluderet, når man ikke taler sproget«

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er en del af det her samfund,« siger rumænske Daniel. Berlingske bringer her sidste afsnit i fortællingen om to rumænere, der søger lykken i Danmark. Her er isolation fra danskerne et vilkår og en barriere, der følger med rejsen mod et nyt liv.

Dråberne fra støvregnen har sat sig som små perler af sølv på glasset med den klare vodka, der står på bordet midt i gårdhaven. På tallerkenen ved siden af står et lille bjerg af røget flæsk og nogle svinekoteletter, der er store som mandehænder.

Daniel Pantazescu kløver det tørre, gamle affaldstræ med blide og sikre hug, der skiller træet ad stykke efter stykke. Daniels bulgarske ven Rumen forsøger at tænde et bål. Hvis man har kysset en sigøjner, tænder ilden med det samme, lyder et rumænsk ordsprog. Rumen tænder i første forsøg.

9930644-24udlfamiliem-pantazescujpg

Duften af bål spreder sig, sniger sig ind i næsen og får øjnene til at svie. Flammerne danser i den kølige vind, mens en arbejdslampe afgiver et hårdt, hvidt lys som pærerne på en operationsstue. Der skal laves »a nice barbeque«. Det gør de tit, griller, for det smager bare bedre, mener Daniel. Også selv om det er en råkold forårsaften, hvor kulden snapper i kinderne og bider i fingrene.

»Taler du godt nok dansk til at blive buschauffør?,« kommer det fra Daniel, der kigger spørgende på Rumen.

»Nej, ikke endnu, men til maj eller juni gør jeg nok,« svarer han.

»Jeg tror, at det er et godt job at blive buschauffør,« siger Daniel så.

»…eller måske taxichauffør?« nærmest foreslår Rumen og trækker på skuldrene.

De har mødt hinanden gennem jobbet som avis- og reklameomdelere. Sidste år boede Rumen i den gamle campingvogn, som sammen med de gamle møbler og papkasser står i Daniels baghave. Cristina undrer sig over, hvordan de to forstår hinanden, for Rumen taler først og fremmest bulgarsk, lidt dansk, lidt engelsk og forstår kun en smule rumænsk. Men de klarer sig fint, mens de står der ved grillen, og mørket falder på.

Daniel tager en rund, let nedadbøjet plade i sort støbejern, som står på tre ben og stiller den hen over bålet, der nu buldrer løs. Her skal kødet, kartoflerne og æggene steges. Metalpladen er fra Rumænien, og Daniel tog den med til Danmark sidst, han var tilbage i hjemlandet. Han ved ikke, hvor han skal få fat på sådan én i Danmark, forklarer han.

mai mutl la :  http://www.b.dk/nationalt/man-foeler-sig-ekskluderet-naar-man-ikke-taler-sproget

Lasă un răspuns