Reportaj în mai mare cotidian danez Berlingske. Povestea celor doi români Daniel Pantazescu si sotia sa Cristina care si-au cautat fericirea si o noua viata în Danemarca

0
105

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er en del af det her samfund,« siger rumænske Daniel. Berlingske bringer her sidste afsnit i fortællingen om to rumænere, der søger lykken i Danmark. Her er isolation fra danskerne et vilkår og en barriere, der følger med rejsen mod et nyt liv.

Daniel Pantazescu og hans kone Cristina forsøger at falde til i Danmark og vil foretage den sociale opstigning, som eksperterne taler om, hvor velstanden bliver bedre i takt med jobmulighederne. Men det er ikke en nem rejse, når netværket blandt danskerne er begrænset.

9930644-24udlfamiliem-pantazescujpg

De har ingen danske venner, Cristina og Daniel, på nær en enkelt bekendt, som kommer forbi i ny og næ. Ellers ses de mest med Rumen og en håndfuld andre venner primært fra Rumænien og Bulgarien, som også bor og arbejder i Nordjylland.

»I Rumænien kendte jeg systemet og vidste, hvilke døre jeg skulle åbne. Hvem jeg skulle søge hjælp hos for at løse et problem. Jeg kendte mange mennesker og havde et stort netværk. Her er jeg bare a famous nobody,« som Daniel selv udtrykker det.

»Jeg tror, at det er et godt job at blive buschauffør,« siger Daniel så.

De har mødt hinanden gennem jobbet som avis- og reklameomdelere. Sidste år boede Rumen i den gamle campingvogn, som sammen med de gamle møbler og papkasser står i Daniels baghave. Cristina undrer sig over, hvordan de to forstår hinanden, for Rumen taler først og fremmest bulgarsk, lidt dansk, lidt engelsk og forstår kun en smule rumænsk. Men de klarer sig fint, mens de står der ved grillen, og mørket falder på.

Daniel tager en rund, let nedadbøjet plade i sort støbejern, som står på tre ben og stiller den hen over bålet, der nu buldrer løs. Her skal kødet, kartoflerne og æggene steges. Metalpladen er fra Rumænien, og Daniel tog den med til Danmark sidst, han var tilbage i hjemlandet. Han ved ikke, hvor han skal få fat på sådan én i Danmark, forklarer han.

Pladen smøres med svinefedtet fra en plasticbøtte. Fedtet hopper og sprutter mod den åbne himmel, da flæsket smides på. Der serveres hvidt toastbrød og rå rødkål vendt i eddike som tilbehør til det store bjerg af kød og æg.

http://www.b.dk/nationalt/man-foeler-sig-ekskluderet-naar-man-ikke-taler-sproget

Lasă un răspuns