Romanii implicati in crima de la Skovby livrau ziare (avisbude) in Danemarca

0
297

Var avisbude
Den rumænske røverbande har bl.a. ernæret sig som avisbude i Århus, men mændenes hovedindtægt har formentlig været udbyttet fra omkring 50 tyverier i Østjylland med et samlet udbytte på 2,7 millioner kroner.

Disse tyverier er mændene i forskelligt omfang også fundet skyldige i.

Rumænsk hovedmand anker dom for dødsvold

21. dec. 2009 18.18 Kriminalitet Opdat.: 21. dec. 2009 18.21

Retten i Horsens afviser anklagerens ønske om at bryde straframmen og forhøje straffen med 50 procent i forhold til normalt til en gruppe rumænske mænd, der mandag blev dømt for det brutale hjemmerøveri i Skovby ved Århus.

Derfor fik hovedmanden i sagen kun 10 års fængsel og ikke 15 år som krævet af anklagemyndigheden.

Ved røveriet i oktober 2008 blev en 76-årig mand slået ihjel og hans kone bundet og gennemtævet, men hun overlevede.

Ankede dom på stedet
Nævningetinget i Horsens fastsatte mandag straffen til den 32-årige Marius Birnescu til 10 års fængsel, der normalt af maksimumstraffen for dødsvold. Han bliver betegnet som organisatoren i den rumænske tyvebande på seks mand, som hærgede Østjylland for godt et år siden. Som den eneste ankede han på stedet dommen til landsretten, mens de øvrige, der blev dømt for dødsvold udbad sig betænkningstid.

For dødsvold og groft røveri blev den 24-årige Marius Placinta idømt fængsel i otte år og tre måneders fængsel, mens den 21-årige Mihai-Costel Dascalu og den 23-årige Daniel Hirlet hver fik otte års fængsel.

To andre rumænere i banden, den 51-årige Maricel Gafton og den 38-årige Niculai Cristea, deltog ikke i selve det natlige overfald på ægteparret i villaen, men de fik henholdsvis to og halvandet års fængsel for deres perifere medvirken i røveriet og andre tyverier i Østjylland.

  Alle mændene på nær én bliver udvist for bestandig fra Danmark, når dommen er afsonet.

Grovhed aldrig set lignende i DK
Statsadvokatassessor Charles Conrad erkender, at retten ikke har anlagt den ønskede skærpede linje for straf efter planlagte, brutale, hjemmerøverier.

– Nu skal vi have gennemlæst dommens præmisser og overveje en eventuel kontraanke om skærpelse for Birnescu og eventuelt de andre tre, sagde anklageren efter dommen.

Grovheden i det særdeles brutale hjemmerøveri i Skovby er aldrig set før i Danmark. Derfor havde anklageren krævet op til 15 års fængsel for de fire mænd, der gennemtævede og bagbandt ægteparret i deres villa.

Ved hjemmerøveriet døde den 76-årige Karsten Nørgaard med 30 læsioner på kroppen, mens hans hustru, 69-årige Ellen Nørgaard, med nød og næppe overlevede med 25 læsioner. Hun søgte tilflugt hos en nabo, da det lykkedes hende at slippe fri af sine bånd og havde konstateret, at manden var død…..

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2009/12/21/180505.htm

Cititi si :

Lasă un răspuns